Nyheder
Nyttig Info/1
.Af Arne Lybech Nettet bugner med læseværdige indslag. Vi surfer rundt og bringer uddrag sådanne. Læs denne gang lidt om Frederiksberg i Vejgaard. Café Frederiksberg har eksisteret siden 1900, og er dermed Aalborgs ældste værtshus på samme beliggenhed – men også Aalborgs største værtshus. Et værtshus der fra første åbningsdag for 113 år siden, altid […]
.
Af Arne Lybech
Nettet bugner med læseværdige indslag. Vi surfer rundt og bringer uddrag sådanne. Læs denne gang lidt om Frederiksberg i Vejgaard.
Café Frederiksberg har eksisteret siden 1900, og er dermed Aalborgs ældste værtshus på samme beliggenhed – men også Aalborgs største værtshus. Et værtshus der fra første åbningsdag for 113 år siden, altid har været et sted, hvor også “pæne” folk har kunnet tillade sig at gæste.
Kært barn har mange navne, og Café Frederiksberg blev før i tiden kaldt for “Bergen” eller “Berg” – nu om dage er det mest navnet “Frede” som gæsterne ynder at burge, og derfor har Café Frederiksbergs musikmagasin også fået navnet FREDE LIVE.
Café Frederiksberg er fyldt med nostalgiske minder fra alle årene, men også med mange utrolig flotte og spændende dekorationer fra især England. Èt af de historiske minder er bl.a. en flaskepost fra en tidligere tjener. Flaskeposten gemte sig under gulvbrædderne i 70 år, og blev fundet i forbindelse med en renovering.
Café Frederiksberg har ikke skiftet ejer mere end 3 gange gennem alle årene, hvilket er meget udsædvanligt for restaurationsbranchen.
Den første ejer var Villumsen der slog dørene op i 1900 og var indehaver af stedet i mange år, indtil han solgte til Fru Holmsgaard i starten af 30’erne. Hun drev stedet helt indtil 1969, hvor det blev Aage og Maren Holm’s tur til at byde gæster velkommen. Parret gik på pension i 2000 og overdrog værtshuset og selskabslokalerne til 2. generation – nemlig deres søn og svigerdatter – Claus og Marianne Holm. Dermed har Holm-familien været indehavere af Café Frederiksberg i 44 år, og glæder sig til fortsat at byde gæster velkommen mange år endnu.