Oktober er sidste chance for højt solcelle tilskud

8. oktober 2015
Oktober er sidste chance for højt solcelle tilskud

STADIG LEDIG KAPACITET I PULJEN

.
I denne måned udloddes den sidste tilskudspulje for solcelleanlæg, som giver det høje tilskudsniveau. Da priserne på solcelleanlæg samtidig er faldet er opsætning af solcelleanlæg lige nu en ekstra god investering.

Det er kun i oktober man kan søge om det højeste tilskudsniveau på 1,02 kr. pr. solgt kWh. Det er 70% højere end det normale støtteniveau på 60 øre pr. kWh. Tilskudspuljen er begrænset, men er ikke tømt endnu. Så hvis du overvejer at installere et solcelleanlæg, så er det værd at kigge nærmere på.
Man kan søge om tilskud indtil den 31. oktober kl. 23.59, og forinden have indgået en købsaftale med en solcelleleverandør. Aftalen skal være betinget af at der opnås tilskud, så hvis man får afslag, er man ikke forpligtet til at købe anlægget.

Tilskudspuljen på 40MW er den hidtil største og antal ansøgninger kan følges på energinets hjemmeside, hvor der i disse dage er søgt knap 10 % af puljen. Der er således stadig plads til nye ansøgninger, hvilket bl.a. glæder Lars Bjerg, som er direktør for solcellefirmaet Viva Energi A/S.
Vi er glade for at puljen er så stor for de private boligejere, da forårspuljen blev tømt allerede den første dag. Nu har alle en chance for at komme med., siger Lars Bjerg og fortsætter, De første tal fra energinet viser at hver 6. solcellekøber har valgt Viva Energi som leverandør, hvilket vi naturligvis er meget tilfredse med. Folk kan godt lide trygheden i vores store erfaring, og at vi helt unikt kan levere Hybrid solcelleanlæg med batterilager.

Netop hybrid solcelleanlæg ser ud til at være den bedste investering på lang sigt. Ifølge Lars Bjerg giver de 40% bedre totaløkonomi, når omkostning til vedligehold og batteriskift er fratrukket. Hybridanlægget har et batterilager som kan gemme en del af dagens overskudsstrøm til natten. Om aftenen og natten løber strømmen så tilbage fra batterilageret og forsyner boligen med strøm. På den måde minimerer man købet af dyr strøm om natten, og har mulighed for at blive selvforsynende med strøm en del af året. Selve batteribanken er normalt ikke større end en lille reol.

——————————————-

FAKTA OM TILSKUDSORDNINGEN
Det nye tilskud gives til din egen bolig, udlejningsejendomme, boligforeninger og fællesanlæg med en anlægseffekt på maksimalt 6KW pr. bolig. Tilskuddet består af en forhøjet el-salgspris på anlæggets overskudsstrøm. Det betyder, at man de første 10 år kan få 1,02 kr. pr. solgt kilowatt time i stedet for markedspris (20-40 øre). Samtidig er ens egetforbrug af solcellestrømmen både skatte- og afgiftsfri.
Med tilskudsordningen ligger forrentningen af et solcelleanlæg typisk omkring 9-11% om året, hvilket for de fleste er noget bedre end at sætte pengene i banken.

Mere information på www.vivaenergi.dk/tilskud og på www.energinet.dk/solceller

Puljen lukker den 31. oktober kl. 23.59. Til foråret kommer en ny pulje med et lavere støtteniveau på 0,88 kr. pr. solgt kWh, og denne pulje er 10 gange mindre!

Håndværkerfradrag
I stedet for tilskuddet kan man også vælge at benytte håndværkerfradraget under boligjob-ordningen. Det betyder at man kan spare typisk 8000 kr. netto for et 6KW anlæg.

Foto:
Et hybrid solcelleanlæg med batterilager gemmer strømmen, så man køber mindre strøm om natten. Det giver en totaløkonomien der er 40% bedre end et almindeligt solcelleanlæg.