Trafik

P-info systemet i Aalborg er ude af drift

Grundet et større nedbrud er P-info systemet i Aalborg ude af drift.

P-info systemet i Aalborg er ude af drift
Af Benedikte Jensen 30. juli 2024

Aalborg Kommunes P-infosystem, der informerer bilisterne om antallet af ledige p-pladser i Aalborg, er ude af drift grundet et større nedbrud.

Nedbruddet betyder, at de informationer, der fremgår af info-tavlerne, ikke er retvisende. Parkeringssøgende bilister kan derfor ikke regne med det antal ledige p-pladser, som fremgår af tavlerne, og må derfor opsøge p-anlæggene for ved selvsyn at konstatere, om der er ledig plads.

Ifølge centerleder Frode Nielsen i Center for Parkering, Vagt og Service i Aalborg Kommune har nedbruddet et omfang, der gør, at det ikke er muligt at slukke for tavlerne på nuværende tidspunkt. Der arbejdes intenst på at finde en løsning, men ifølge centerlederen er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige noget om tidshorisonten for at få løst problemet.

Aalborg Kommune beklager de gener, som nedbruddet medfører for bilisterne.

Ny måling: Indkøb tæt på hjemmet vigtigere end nogensinde

Læs også: Ny måling: Indkøb tæt på hjemmet vigtigere end nogensinde

Dagen starter delvis skyet – Solen kommer frem i løbet af dagen

Læs også: Dagen starter delvis skyet – Solen kommer frem i løbet af dagen