Pensionsalderen stiger til 70 år i 2040 – hvad betyder det for os?

Automatisk stigning følger velfærdsaftalen

Torsdagens vedtagelse i Folketinget med 81 stemmer for og 21 imod betyder, at alle danskere født efter 31. december 1970 skal arbejde et år længere end de ældre generationer, før de kan gå på folkepension. Beslutningen er en direkte følge af Velfærdsforliget fra 2006, hvor et bredt politisk flertal aftalte, at pensionsalderen skulle stige i takt med befolkningens stigende levealder.

Den nuværende folkepensionsalder er 67 år, men den stiger løbende gennem de kommende år. I 2030 når den 68 år, og i 2035 bliver den 69 år, før den altså når 70 år i 2040. Princippet bag stigningen er enkelt: Når vi lever længere, skal vi også arbejde længere for at sikre økonomisk balance i velfærdssystemet.

Økonomisk gevinst på 15 milliarder kroner

Forhøjelsen af pensionsalderen fra 69 til 70 år vil styrke de offentlige finanser med cirka 15 milliarder kroner årligt fra 2040. Dette beløb skal være med til at finansiere velfærden for fremtidige generationer og sikre, at Danmark kan opretholde sit høje niveau af offentlige ydelser.

For den enkelte dansker kan et ekstra år på arbejdsmarkedet også have positive økonomiske konsekvenser. Beregninger viser, at en person med en årsløn på 400.000 kroner og en pensionsopsparing på 2 millioner kroner kan øge sin pensionsformue med omkring 128.000 kroner ved at arbejde et år længere.

Kritik fra fagbevægelsen

Selvom beslutningen følger den automatiske regulering fra 2006, møder den kraftig kritik fra fagbevægelsen. Formanden for 3F kalder forhøjelsen for “løftebruddet over alle løftebrud” og mener, at de oprindelige forudsætninger for Velfærdsforliget ikke er blevet indfriet.

Kritikken går på, at politikerne dengang lovede tre ting: femårig efterløn, store investeringer i arbejdsmiljøet og at de økonomiske gevinster ved højere pensionsalder skulle bruges på velfærd. Fagbevægelsen mener, at ingen af disse løfter er blevet holdt tilstrækkeligt.

Fremtiden for pensionsalderen

Statsministeren har tidligere signaleret, at den automatiske stigning i pensionsalderen skal genforhandles, når den når 70 år. Den nuværende automatik, hvor pensionsalderen stiger med et år hvert femte år, vil ikke fortsætte uændret efter 2040.

En pensionskommission har allerede fremlagt en model, hvor stigninger i levealderen ikke slår fuldt igennem i pensionsalderen. Denne tilgang vil kunne gennemføres uden at påvirke den finanspolitiske holdbarhed negativt.

Med torsdagens vedtagelse har danskerne nu klarhed over pensionsalderen frem til 2045. For mange betyder det en længere tid på arbejdsmarkedet, men også mulighed for at opbygge en større pensionsopsparing og bidrage til samfundets økonomi i flere år.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet