Plastikforurening på Grønlands havbund: Første historiske bevis via kerneboringer

En ny tilgang til at forstå plastikforurening

Ved at bore kerneprøver i havbunden i Diskobugten har de dokumenteret plastikakkumulering i havet helt tilbage til 1950’erne. De nye fund giver ikke kun en unik indsigt i forureningens udvikling i Arktis, men tyder også på, at lokale socioøkonomiske faktorer spiller en rolle i plastikkens tilstedeværelse i området.

Forskerne har benyttet sig af en innovativ metode, hvor de borer kerneprøver i havbunden, ligesom det kendes fra glaciologers iskerneboringer. De indsamlede prøver er blevet dateret ved hjælp af radionuklid-datering, som gør det muligt at bestemme alderen på havbundens sedimenter og plast. Resultatet er den første historiske optegnelse af plastikforurening på Grønlands havbund, og det afslører et markant mønster med stigninger i plastikforurening, som stemmer overens med historiske socioøkonomiske udviklinger i Grønland.

En øget forståelse af plastikforureningens kilder

Mens det tidligere har været antaget, at plastikken i Arktis primært stammer fra havstrømme, indikerer de nye data, at lokale kilder også har en betydelig rolle. Ifølge forskerne viser det sig, at store byggeprojekter og modernisering i Grønland har været forbundet med øgede niveauer af plastikforurening i havbunden.

“Vores data viser et sammenfald mellem byggeprojekter og andre socioøkonomiske begivenheder, der fandt sted lokalt i Grønland under landets modernisering, og store stigninger i mængden af plastik, der ophobes på havbunden,” siger Karla Parga Martinez, ph.d. fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Plastik som et menneskeskabt aftryk på jorden

Det nye forskningsprojekt kaster lys over, hvordan menneskets aktiviteter har sat varige spor på selv de fjerneste steder på planeten. Plastikforurening er nu et konkret bevis på menneskets aftryk på jorden, og ifølge forskerne giver de historiske data et vigtigt fundament for at forstå omfanget af vores handlinger på økosystemerne.

“Ophobning af plastik havbunden er nu en meget håndgribelig del af den diskussion, fordi vi har et ubestrideligt bevis på, at menneskeheden har efterladt sit geologiske aftryk selv på dette fjerne sted,” forklarer Nicole Posth, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Den globale betydning af de nye metoder

Metoderne, som forskerne har udviklet til at udtage prøver fra havbunden og identificere plasttyper, kan få stor betydning globalt. Ved at anvende disse metoder på havbundsdata fra andre regioner kan man opbygge et solidt grundlag for global forståelse af plastikforurening og udvikle modeller, der kan forudsige, hvordan forurening udvikler sig i fremtiden.

“Hvis vi skal vurdere konsekvenserne af vores handlinger som art for den biosfære, vi lever i, er det nødvendigt at forstå vores tilstedeværelses geologiske historie. Derfor er historiske optegnelser over plastikforurening, som den vi har skabt i Vestgrønland, vigtige,” siger Nicole Posth.