Alarm 112

Politiet måtte lukke fest i Klarup

Vagtcentralen modtog lørdag aften en anmeldelse fra en borger, der var generet af høj musik fra en af sine naboer, der holdt fest for en stor gruppe unge mennesker.

Politi
Foto: Kim Matthäi Leland
Af Benedikte Jensen 6. august 2024

Borgeren havde selv forsøgt at henvende sig til naboen for at få musikken dæmpet, men uden held. Derfor ønskede hun hjælp fra politiet.

En patrulje kørte ud til stedet, hvor forældrene, der var til stede, ikke forstod, hvorfor politiet skulle indblandes. I mens politiet snakkede med forældrene, blev der kastet en glasflaske efter patruljen, og idet ingen fra festen ønskede at dæmpe musikken, blev festen lukket af poltiet.

På vejen og i naboernes forhaver og indkørsler var der efterladt glasskår, øldåser, snusposer og cigaretskodder.

Episoden fandt sted på Liselejevej i Klarup.

Politiet stopper efterforskning af tragisk ulykke i Aalborg

Læs også: Politiet stopper efterforskning af tragisk ulykke i Aalborg

Nedslående fartkontrol: Alt for høj hastighed gennem vejarbejde

Læs også: Nedslående fartkontrol: Alt for høj hastighed gennem vejarbejde

Døgnrapporten