Nyheder

Politikerens 7 dødssynder

.Følgende er tilsendt os fra Thure Barsøe-Carnfeldt, storskovvej 60, 9330 Dronninglund: 1. Pas på Hovmod: Vær stolt og ydmyg over, at andre mennesker har valgt dig som politisk repræsentant. Overvurder aldrig dig selv og sørg for aldrig at hævde dig selv i forhold til andre og på andres bekostning. 2. Pas på Griskhed: Når du […]

Politikerens 7 dødssynder
Af Redaktion 4. august 2013

.
Følgende er tilsendt os fra Thure Barsøe-Carnfeldt, storskovvej 60, 9330 Dronninglund:

1. Pas på Hovmod: Vær stolt og ydmyg over, at andre mennesker har valgt dig som politisk repræsentant. Overvurder aldrig dig selv og sørg for aldrig at hævde dig selv i forhold til andre og på andres bekostning.
2. Pas på Griskhed: Når du er valgt til at varetage både andres og dine egne interesser, så hold dig på måtten, du må aldrig bevilge dig selv flere eller større fordele i forhold til hvad du bevilger til andre. Kæmp imod hvis du får kendskab til at andre rager til sig.
3. Pas på Nydelsessyge: Som politiker er du folkets tjener i mere end én forstand. Du skal tjene folket bedst muligt og du skal holde dig på måtten når andre tilbyder dig gratis ydelser, hvad enten vi taler om ferier, fri bil, jagter, fly, underholdning, teater mv.
4. Pas på Misundelse: I din politiske karriere bør du anerkende dine politiske kollegaers anderledes syns punkter – også selvom og især hvis de er bedre end dine egne. Det er det politiske brede fællesskab som skaber de bedste muligheder for fremtidens beslutninger. Se op til en kollega som gør det godt.
5. Pas på Frådseri: Den dag du med succes og en god og sund indsats bliver placeret der hvor du får stor ledelses indflydelse, så skal du for alvor passe på ikke at bevilge penge til projekter som er uovervejet, som er tvivlsomt kalkuleret, som er baseret på gavetanker, eller som er stærkt følelsesbetonet. De penge du disponerer over er borgernes hårdt tjente penge og ingen af disse penge må du spilde ved frås eller ved at tage chancer.
6. Pas på din Vrede: Når og hvis du møder modstand i det politiske arbejde, så bliv ikke vred eller vrissen og lad være med at bebrejde andre fordi du møder modstand. Udtryk dine modsatte holdninger på et sobert og let forståeligt sprog og lad den demokratiske proces klare den endelige beslutning.
7. Pas på Ladhed: Som politiker, høj eller lav, er det fristende at overlade formningen af beslutningsprocessen til embedsmændene. Det kan også være fristende når man sidder på bagerste række, at hygge sig med tidens mode. En politiker som ikke hele tiden er i gang med at forbedre levevilkårene for danske borgere og virksomheder er en dårlig politiker og han/hun bør træde tilbage og overlade posten til en anden.

Tilbagekaldelse af økologiske sundhedsshots solgt i Rema 1000 i hele landet

Læs også: Tilbagekaldelse af økologiske sundhedsshots solgt i Rema 1000 i hele landet

Pas på falske billetter! Svindlere jagter din festivaldrøm

Læs også: Pas på falske billetter! Svindlere jagter din festivaldrøm