PSA Peugeot Citroën vil offentliggøre realistiske brændstoftal

2. november 2015
PSA Peugeot Citroën vil offentliggøre realistiske brændstoftal

.
PSA Peugeot Citroën bekræfter, at koncernens biler overholder gældende emissionskrav og at man vil tage initiativ til at offentliggøre brændstofforbruget ved reel kørsel i samarbejde med en uafhængig organisation.

De seneste mange rapporter om test af emissioner har understreget vigtigheden af ensartede procedurer og den rigtige anvendelse heraf. I denne kontekst har bestyrelsesformanden for PSA bedt koncernens ingeniør-teams om at gennemføre undersøgelser på dette område og komme med forslag til forbedringer. PSA koncernen har foretaget en dybdegående analyse og kan bekræfte, at koncernens biler aldrig har været udstyret med software eller systemer, der gør det muligt at registrere en igangværende miljøtest og aktivere et system, der reducerer forureningen (herunder NOx), som ellers ville være inaktivt under reel kørsel. PSA understreger, at alle koncernens biler opfylder samme tekniske krav – i løbet af 2014 blev der udvalgt 4.300 tilfældige biler fra samlebåndet for at sikre, at de tekniske specifikationer og krav var opfyldt.

PSA Peugeot Citroën er den første bilproducent, som anvender BlueHDi SCR teknologien (Selective Catalytic Reduction) på alle personbiler med Euro 6 dieselmotor. Dette forureningsbegrænsende system, som PSA har taget ca. 100 patenter på, er anerkendt af adskillige tidskrifter som den mest effektive teknologi til reduktion af NOx. PSAs erfaring på dette område og de investeringer, der er allerede er foretaget for at udvikle denne teknologi, betyder, at koncernen er godt rustet til at imødekomme de nye WLTP standarder, som bliver introduceret i 2017. PSA var på samme måde først med partikelfilterteknologien, som man opfandt 11 år før, det blev et lovkrav for alle bilproducenter i forbindelse med Euro 5 normen i januar 2011. I det første halvår af 2015 har dieselbiler udgjort 60,3 % af koncerns salg i Europa og 41,9 % på verdensplan.

Når det gælder brændstofforbrug, er PSA blandt de ledende producenter, hvilket understreges af teknologiske fremskridt som EB PureTech benzinmotorerne (vinder af Årets motor i sin kategori), BlueHDi dieselteknologien, high-performance automatgearkasser og en ny lettere platform.

Den nuværende godkendte testmetode er fra 1992 og er kendt som værende urealistisk, hvad angår kundernes kørselsmønster. Ligesom enhver anden laboratorietest giver den anledning til optimering, hvilket myndighederne er klar over og hvilket er blevet kritiseret af uafhængige organisationer og andre observatører. Disse optimeringer, inklusiv frakobling af batteriet, generator osv., vil ikke længere blive tolereret i den nye test, som for øjeblikket er til diskussion på EU-plan.
PSA vil gerne understrege, at koncernen fuldt ud støtter introduktionen af den nye standard i 2017, der i højere grad repræsenterer et realistisk kørselsmønster.

PSA Peugeot Citroën vil styrke kundernes tillid og tager derfor følgende initiativer:
Offentliggøre brændstofforbruget ved reel kørsel, målt af en uafhængig organisation, som supplement til de oplyste forbrugstal på den lovpligtige energimærkning
Anvende samme fremgangsmåde som i den fremtidige WLTP procedure, der er mere repræsentativ for reel kørsel.

Palle Sund, sund2802@gmail.com, Kilde: The International Council on Clean Transport Report September 2015