Rasmus Klump åbner i nye lokaler

7. april 2014
Rasmus Klump åbner i nye lokaler

.
Af Helle Schiønning

For fem år siden besluttede Marianne og Poul Dahl, idemagerne bag Pandekagehuset Rasmus Klump, at lave et nyt koncept.
Når Pandekagehuset åbnes igen fredag d. 11/04, etableres det derfor som Rasmus Klump Familierestaurant, i større og nyrenoverede lokaler på samme adresse på havnen i Hals.

Med plads til 80 gæster er der rig mulighed for at nyde sin is, kaffe mm. indendørs.

Ændringen medfører blandt andet salatbar, sandwich og burger med friturefrie pommesfrittes. Pandekager og burgere tilbydes nu som take away, hvor gæsten selv blander sin salat medens pandekagen bages.
Børnemenuerne er udviklet således at børnene i dag kan vælge mellem burger eller pandekage i sin skattekiste og dertil får man lækre nybagte amerikanske pandekager, lige til at pynte i pynt-selv baren.
Sortimentet i isbaren er også udvidet, så man nu kan få smoothies, iskaffe, jordbærsoftice og swirll.

Den daglige ledelse vil ligge i hænderne på Marie Jeppesen, som har bred erfaring indenfor salg og service og har været i Århus i en kort periode for at lære konceptet.

Når Rasmus Klump Familierestaurant åbner op til en ny sæson bliver det med faste åbningstider tirsdag-søndag fra 11.30-20.00 – køkkenet lukker 19.30.

FREDAG D. 11/04 vil der være RECEPTION med gratis søde pandekager FRA KL. 11.30-16.

Marie, Marianne og Poul glæder sig til at byde velkommen.