Erhverv

Region Nordjylland søger specialister til at forme den digitale sundhedssektor

IT-infrastrukturspecialist til fremtidssikret drift og udvikling
Vil du være med til at drive og videreudvikle en robust og sikker infrastruktur i en moderne offentlig organisation?

Martin Gorritzen
Af Martin Gorritzen 15. april 2026

Har du lyst til at være med til at sikre, at tusindvis af borgere hver dag får adgang til stabil og sikker IT-drift i sundhedssektoren? Region Nordjylland søger nu to nye IT-infrastrukturspecialister, der skal være med til at drive og videreudvikle en af landsdelens største IT-installationer – og samtidig være med til at forme fremtidens digitale sundhedsvæsen.

En nøglerolle i en moderne offentlig organisation

Som infrastrukturspecialist i Digitalisering og IT bliver du en central spiller i at vedligeholde og optimere regionens Microsoft-baserede IT-infrastruktur. Arbejdspladsen er forankret i et Tier 4-certificeret datacenter, og du får medansvar for alt fra backup- og recovery-løsninger til drift af cloudmiljøer som Azure og regionens onprem AI-platform.

”Vi søger kolleger, der brænder for at arbejde med teknologier som ’infrastructure as code’, ’hybrid cloud’ og ’AI’ – og som ser værdien i at levere løsninger, der har direkte betydning for borgere og patienter,” siger Jacob Bjerning, vicekontorchef i Digitalisering og IT.

Teknologi med samfundsmæssig impact

Dine primære opgaver vil omfatte at understøtte IT-strategien, implementere og optimere sikre og skalérbare systemer, samt sikre høj driftsstabilitet og overholdelse af sikkerhedskrav. Du vil også være med til at identificere og implementere nye teknologiske muligheder, der kan gavne organisationen – alt imens du samarbejder tæt med IT-arkitekter, projekter og andre interessenter.

”Det er en stilling, hvor du får mulighed for at arbejde med avanceret teknologi og automatisering, og hvor du kan være med til at modernisere infrastrukturen med nye teknologier og ideer,” forklarer Jacob Bjerning.

Hvem søger vi?

Region Nordjylland ser gerne, at du har erfaring med Microsoft-infrastruktur (Windows Server, AD, ADFS, Azure) og kendskab til automatisering og scripting (f.eks. PowerShell). Det er en fordel, hvis du kender til ’Infrastructure as Code’-værktøjer som Ansible, Packer, Biceps eller Terraform, og har en generel forståelse for virtualisering, netværk, sikkerhed og datacenterdrift.

Personligt er det vigtigt, at du trives i et miljø med høj kompleksitet og skiftende opgaver, og at du er samarbejdsorienteret, men også kan arbejde selvstændigt. Du skal have fokus på kvalitet, stabil drift og sikkerhed – og ikke mindst en nysgerrighed på nye teknologier og muligheder for forbedring.

Hvad tilbyder vi?

  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, sparring og faglig udvikling
  • Fleksible arbejdstider og attraktive ansættelsesvilkår
  • Mulighed for at arbejde med Agile-metoder og ITIL i IT-processerne
  • En stilling med indflydelse på modernisering af infrastrukturen
  • Gode, dygtige og engagerede kolleger

Om Digitalisering og IT

Digitalisering og IT er Region Nordjyllands centrale IT-afdeling med 250 medarbejdere. Afdelingen har til opgave at IT-understøtte og videreudvikle regionens sundhedsydelser, og bidrage til sammenhæng, effektivitet og kvalitet i den samlede opgaveløsning. Størstedelen af IT-indsatsen er koncentreret inden for sundhedssektoren.

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfristen er den 21. april 2026, og der vil løbende blive afholdt samtaler. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jacob Bjerning på tlf. +45 20 91 01 00 eller mail: j.bjerning@rn.dk.

For at komme i betragtning til stillingen skal du søge jobbet via Region Nordjyllands hjemmeside.

Er du klar til at tage del i en af landsdelens største IT-installationer og være med til at forme fremtidens digitale sundhedsvæsen?