Nyheder
Rundt om Tyren!
.Af Arne Lybech Rundt om Tyren er rubrikken om løst og fast, dukker op i tide og utide om mangt og meget fra byens pulserende liv. Nyklippet er han altid, pæn i tøjet, uanset sommer eller vinter. Lettere duknakket er han på sin daglige rute…byen gennemtraves. Hver dag, uanset vind og vejr. Blikket rettet fast […]
.
Af Arne Lybech
Rundt om Tyren er rubrikken om løst og fast, dukker op i tide og utide om mangt og meget fra byens pulserende liv.
Nyklippet er han altid, pæn i tøjet, uanset sommer eller vinter. Lettere duknakket er han på sin daglige rute…byen gennemtraves. Hver dag, uanset vind og vejr. Blikket rettet fast mod fortovsfliserne, dog lettere skulende i hoftehøjde, når han når standere med affaldskurve. Her stopper han op et øjeblik. Kigger hurtigt…roder lidt rundt med hånden, fisker måske en dåse eller en flaske op. I en af poserne med fangsten. Posen er den samme, skulle man tro, dag efter dag. Op af den stikker en lang pind, minder om en blomsterpind. Måske den er til at rode dybt i kurvene med. Rundt og rundt, omkring hjørnerne…ingen kontakt.
Samfundsnyttigt…er hans beskæftigelse helt sikkert.