.
Af Jess V Laursen, 1.Næstformand i Regionsrådet i Nordjylland
Så er de første 20 nye læger snart udklækket fra Aalborg Sundhedsfaglige Fakultet og er på vej ud i sundhedssystemet i Nordjylland.
Det var godt Region Nordjylland for år tilbage fik etableret en lægefaglig uddannelse i samarbejde med Aalborg Universitet, og resultat ser vi nu i form af, at de første 20 dimmentender snart er udklækket fra Aalborg Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Og flere bliver færdige i efteråret 2016.
Regionen skal være klar med gode arbejdstilbud så alle nye læger der udklækkes får lysten til at være en stor del af sundheden i Nordjylland. Og vores opgave i Regionsrådet er nu at få etableret en “bro” mellem de ny unge læger og vores sundhedssektor her i Nordjylland, dvs. at det vil være vigtigt at få iværksat en kobling mellem Almen praksis, de 11 kommuner og vores hospitaler i hele Region Nordjylland. Denne “kobling” kan kun føres ud i livet med et åbent samarbejde fra alle parter.
Arbejdet er i gang og der arbejdes på højtryk fra Regionen og PLO (praksislægerne) om at få det samarbejde til at give mest mulig effekt.
Og så skal vi i nær fremtid se en anden måde at sikre vores sundhed på.
Praksislægen vil i fremtiden have flere og flere opgaver der kan og skal løses/udføres, og det vil sige at Kommunerne også skal løse flere og flere opgaver hjemme i Kommunerne. Et godt eksempel på dette er erfaringer fra tidligere med, at de ældre medicinske patienter, som mange gange bliver indlagt med underernæring og/eller væskemangel, igen bliver udskrevet til eget hjem eller kommunal pleje.
En del af løsningen på dette kunne være, at vi får lært vores borgere at gå til helbredstjek. Det kan i mange tilfælde betyde, at borgeren ikke bliver til en patient der skal indlægges.
Vi skal have fortalt vores borgere i Region Nordjylland hvor godt det er med motion som optimerer egen sundhed og mentaltilstand, hvilket giver den enkelte et sundere liv.
Læs også: