Nyheder

Så nåede Kia ceed 1 million, siden starten i 2006

Redaktion
Af Redaktion 1. juni 2015

.
KIA cee’d nr. 1.000.000 er blevet produceret af KIA Motors i Europa, og det er en stor milepæl, siden produktionen startede i 2006. Eksemplar nr. 1.000.000 af ceed fra KIAs europæiske produktionsfaciliteter var en højtydende KIA ceed GT 5-dørs hatchback i farven White Pearl. Både bilen og dens 1,6-liters T-GDI-motor med 204 hk blev produceret i Slovakiet.
cee’d som står for over 21 % af KIAs samlede salg i Europa, produceres eksklusivt til det europæiske marked på KIAs topmoderne fabrik i ilina i Slovakiet. I 2014 blev der solgt over 75.960 eksemplarer, hvilket gør KIA cee’d til mærkets næstmest solgte model i Europa efter den anmelder roste kompakte SUV Sportage. Senere i år tilføjer KIA GT Line-modellen til modelrækken, og det er en model, der kombinerer stilen og de sportslige egenskaber fra cee’d GT og pro_cee’d GT med alsidigheden fra den konventionelle cee’d-modelrække. Alle tre medlemmer af KIA modelfamilien (5-dørs og 3-dørs hatchback og stationcarmodellen Sportswagon) vil kunne fås i den nye GT Line-udstyrsvariant. Desuden bliver den nye cee’d GT Line den første model i Europa med KIAs helt nye downsizede 1,0-liters T-GDI-motor og en ny 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse.

ceed: et stort vendepunkt i KIAs historie
Lanceringen af den første generation af cee’d var starten på en ny æra for KIAs vækst i Europa. Den var den første KIA model, der blev designet, konstrueret og produceret i Europa. cee’d som blev designet på KIAs europæiske designcenter i Frankfurt, overgik forventningerne hos de eksisterende KIA ejere og tiltrak europæiske kunder, der ikke før havde overvejet at købe en KIA.
Navnet cee’d fremhæver bilens europæiske herkomst med en modelkode, som henviser til KIAs engagement på kontinentet. Den første havde kodenavnet “ED”, som står for “European Design”. Nu symboliserer koden “CE” bilens konceptmæssige udvikling og produktion i og til det europæiske fællesskab (Community of Europe).
cee’d-modelfamilien er vokset til tre stærke modeller og omfatter den 5-dørs cee’d hatchback, cee’d Sportswagon og den 3-dørs hatchback pro_cee’d. I 2013 udvidede KIA modelrækken endnu mere, da man introducerede den højtydende cee’d GT og pro_cee’d GT de første performance-modeller nogensinde fra KIA. Begge performance-modeller produceres også i ilina. Siden volumenproduktionen begyndte, har den populære KIA cee’d-modelfamilie stået for halvdelen af den samlede produktion efterfulgt af Sportage og Venga. KIA modellerne fra fabrikken eksporteres til 76 lande rundt om i verden, og størstedelen af bilerne sælges i Europa og Rusland.
Palle Sund, sund2802@gmail.com . kilde kia.com