Sådan skaber du behageligt indeklima til sommer

9. maj 2017
Sådan skaber du behageligt indeklima til sommer

Glasset springer

.
BOLIGEN: Energivinduer kan give store problemer med varmen, når solen melder sig. Problemet har en enkel løsning, som dog kræver nøje omtanke

Flere og flere vælger at bo i huse med masser af vinduer og lysindfald. Når der bygges nyt, falder valget som oftest på energivinduer, som har positiv indvirkning på såvel miljø som varmeregning.
Men de mange store vinduespartier er ikke uden problemer. Særligt på sydvendte sider kan energivinduer gøre varmen ubehagelig i de kommende varme sommermåneder. Varmen lukkes ind i huset gennem vinduet, men den kan ikke slippe ud igen.
Det findes der imidlertid en enkel løsning på: Montering af solfilm.

Hos foliekniven.dk har man gennem de sidste 10 år oplevet en stadig stigende efterspørgsel efter netop solfilm. Men direktør og indehaver, Rune Fabricius, kommer med en advarsel: Sæt aldrig solfilm på indersiden af et energivindue.
– Hvis du placerer din solfilm på indersiden, så fanges varmen mellem solfilmen og den indbyggede energifolie i vinduet. Glasset kan blive overopvarmet, og der er risiko for, at det springer.

Den udvendige løsning
Monteres solfilmen til gengæld på vinduets udvendige side, er løsningen mere eller mindre optimal. Solfilmen reflekterer størstedelen af solens stråler, inden de når at opvarme glasset, og dermed sikres der behageligt klima, uden at vinduet lider skade.

Fakta
Solfilm til vinduer fås i forskellige varianter. Der er solfilm med høj spejleffekt, som giver en varmereduktion på 86 procent og en afvisning af UV-stråler på 99 procent. Solfilm uden spejleffekt giver en varmereduktion på 63 procent. Til et vindue på 150 x 150 cm koster solfilm 400-800 kroner alt efter type. Monteringen er enkel at udføre, og typisk følger der monteringsvejledning med, når man bestiller solfilmen.