Sundhed

Seks juniorklubber i Aalborg er nu certificeret til at tale med børn om livet online

Medarbejderne i Juniorklubberne har gennemført et kompetenceløft i børn og unges digitale liv. Nu er seks klubber All Right-certificeret af Unicef og Center for Digital Pædagogik.

Martin Gorritzen
Af Martin Gorritzen 23. juni 2026

Børn og unge bruger mere tid online end nogensinde – og nu er medarbejderne i seks af Aalborg Kommunes juniorklubber klædt bedre på til at tale med dem om det.

Den 17. og 18. juni blev Juniorklubberne All Right-certificeret, efter at personalet har gennemgået uddannelse i børn og unges online aktiviteter. Aalborg Kommune har ifølge eget udsagn et stærkt fokus på forebyggelse og sikring af børn og unges online færden, og All Right-certificeringen er et centralt element i den indsats.

Redskaber til de vigtige samtaler

Uddannelsen giver medarbejderne konkrete redskaber til at føre samtaler med børn og unge om deres digitale liv – om sikkerhed, trivsel og adfærd på nettet. Det er Center for Digital Pædagogik og Unicef, der i fællesskab står bag undervisningen.

Som synligt bevis på certificeringen har alle seks klubber modtaget en All Right-plakette fra Unicef samt et certificeringsbrev, der nu skal hænge fremme i klubberne.

Seks klubber certificeret

Følgende juniorklubber har gennemført forløbet og er nu certificeret: Visse, Fjellerad, Kongerslev, Gudumholm, Vodskov og Godthåb Juniorklub.

Certificeringen skal fornyes om tre år.