SF kræver forhandlinger om regeringens planer for uddannelser i Nordjyllands landdistrikter

SF og Danmarksdemokraterne kræver derfor, at børne- og undervisningsministeren indkalder til forhandlinger om regeringens forslag.

“Vi vil ikke acceptere, at regeringen kører hen over Folketinget og vedtager et forslag, der vil skade unges uddannelsesmuligheder i Nordjyllands landdistrikter. Det rammer helt skævt,” udtaler Theresa Berg Andersen, valgt for SF i Nordjylland.

SF peger sammen med Danmarksdemokraterne på nogle klare udfordringer ved regeringens udspil, som de ønsker tages op i forhandlinger.

”Vi mener, at det er nødvendigt at forhandle forslaget blandt os, børne- og undervisningsordførerne, i stedet for at trække det igennem finansloven. Det er os, der har den faglige viden på området. Selvfølgelig skal vi være med til at sætte rammerne,” siger SF’s undervisningsordfører Sofie Lippert.

Forslaget, der egentlig skulle støtte gymnasier i mindre byer og landområder, rammer helt skævt og efterlader flere skoler i udkantsområder med færre midler end før.

”De lokale ungdomsuddannelser har en enorm indflydelse på landdistrikternes fremtid. Det er de næste generationer, der skal træde deres barnesko i uddannelsessystemet dér. Det er under al kritik, at de får skåret i deres midler af regeringen. Udkantstilskuddet skal netop sikre, at der er gymnasier og erhvervsskoler i de tyndt befolkede områder som i landdistrikterne,” siger SF’s undervisningsordfører Sofie Lippert.

Det gælder blandt andet gymnasier i Thisted, Thy-Mors og Fjerritslev, som står til at få færre penge end før, hvis regeringens forslag bliver vedtaget. Det samme gælder for 24 små erhvervsgymnasier rundt om i landet, som vil opleve alt for store nedskæringer, hvis omfordelingen bliver til virkelighed. (link).

Store skoler med flere afdelinger skal ikke straffes

Både SF og Danmarksdemokraterne påpeger, at regeringens forslag om at sænke undervisningstilskuddet for gymnasier med elever over 700 er problematisk.

For forslaget tager nemlig ikke højde for, at mange store uddannelsesinstitutioner har flere mindre lokalafdelinger, der ligger spredt over store områder. Halvdelen af de 24 små erhvervsgymnasier, som bliver ramt af tilskudsnedsættelsen, har under 300 elever, men bliver ramt, fordi de er en del af større institution (kilde).

Derfor mener begge partier, at der skal laves en model, hvor antallet af elever opgøres på afdelingsniveau og ikke på institutionsniveau, da det sikrer, at store skoler med flere afdelinger ikke bliver straffet.

Færre A-fag skævvrider

Regeringens reform indebærer også, at det almene gymnasium, STX, mister tilskud til en række udstyrstunge A-fag som kemi, fysik og biotek. Det betyder, at gymnasier får sværere ved at tilbyde højniveaufag i naturvidenskab, samt i musik og latin.

“Jeg er bekymret for at forslaget vil betyde, at en elev som er bosat i en mindre by, hvor der kun er et gymnasie, ikke længere kan få fysik på A-niveau. Det er helt skævt, da vi på den måde risikerer at elever på gymnasierne i mindre byer får færre muligheder – modsat eleverne i de større byer, som har flere gymnasier at vælge i mellem,” siger SF’s undervisningsordfører Sofie Lippert.

Partierne vil derfor have børne- og undervisningsminiserien ind til forhandlingsbordet for at finde en model, som sikrer, at små gymnasier fortsat kan tilbyde et bredt udbud af fag.