Nyheder

SFs Theresa Berg Andersen vil have en udredningsgaranti for demensramte

Demens er en folkesygdom, som man formoder har ramt op mod 100.000 danskere, og mere end 10.000 bor formentlig i Nordjylland. Det præcise tal er uvist, da det kun er hver 3. har fået diagnosen. Resten lever uden at vide, at de alvorligt syge. Det betyder at de tusindvis af mennesker, som har sygdommen, men ikke har fået diagnosen, heller ikke får den hjælp, der kan bremse sygdommen.

SF vil have en udredningsgaranti for demensramte.

– Det er så vigtigt at vi opdager sygdommen tidligt, for selvom vi ikke kan stoppe den, så kan vi bremse den. Det er jo en frygtelig sygdom, både for den der bliver ramt af den, og for de pårørende som jo også rammes. Vi skal blive meget bedre til at opdage den tidligt, så vi kan komme i gang med behandlingen, siger Theresa Berg Andersen, valgt for SF i Nordjylland

Demens er ikke bare en forfærdelig sygdom for den ramte. Sygdommen koster samtidig samfundet i omegnen af 10-24 mia. kr. om året. Men med den rigtige indsats kunne man undgå nogle af udgifterne. Sygdommen kan nemlig ikke kureres, men den kan bremses, hvis den bliver opdaget i tide. Med den rigtige indsats kan man undgå nogle af udgifterne

– Det er jo først og fremmest en frygtelig sygdom for dem, den rammer. Men den er også en økonomisk bombe under vores kommuner, og i takt med, at vi bliver ældre forventes det at stadig flere borgere vil blive ramt af demens, siger Theresa Berg Andersen.

Alene i Aalborg formodes det at over 3000 lider af demens, men kun hver 3. har fået diagnosen.

– Det er en barsk sygdom for både den, der har det, og de pårørende Vi skal blive endnu bedre til at spotte demens tidligt, så vi kan få sat gang i behandling, siger Peter Larsen

Sygdommen bliver også kaldt for en pårørende sygdom, fordi den rammer hele familien. 400.000 mennesker i Danmark lever med en dement i familien. De har både psykologiske, sociale og praktiske udfordringer som pårørende, og det kan have store konsekvenser for deres egen livskvalitet og helbred.

– Ventetiderne på udredning er alt for lange og det betyder, at behandlingsforløbene bliver sat for sent i gang. Det har enorme konsekvenser. Og det er unødvendigt, for hvis vi spotter tegnene på demens tidligt og handler på dem, så kan vi hurtigt sætte behandling i gang, så sygdommen kan blive bremset, siger Theresa Berg Andersen

I dag venter mange patienter over 60 uger på at blive udredt, hvilket kan være katastrofalt for borgerens helbred og rettigheder overfor systemet. Borgere med mistanke om demens bør udredes lige så hurtigt som borgere med en somatisk sygdom.

SF mener, at der skal ske en langt bedre udredning og diagnosticering af borgere med demens, der skal tilbydes mere støtte til pårørende med hjemmeboende med demens, og så vi skal have løftet kvaliteten i den omsorg og pleje, borgere med demens modtager i hjemmeplejen og på plejecentrene – bl.a. med mere uddannet personale også i døgnets- og ugens ydertimer.

Konkret foreslår SF, at der afsættes 300 mio. årligt til en endnu en ’Demenspakke’, der skal give bedre sikkerhed og tryghed om hurtig udredning og garanti for støtte fra det offentlige, så borgere med demens og deres pårørende ikke skal kastes rundt i systemet, og der ikke går for lang tid, inden de møder hjælpen. Jo hurtigere demens opdages, jo bedre.

Initiativboks – Demenspakken skal sikre:

Ret til hurtig udredning og svar – i dag venter mange patienter over 60 uger på at blive udredt. I SF mener vi, at borgere med mistanke om demens bør udredes lige så hurtigt som borgere med en somatisk sygdom
Gode demenshandlingsplaner i alle landets 98 kommuner – og gerne med støttegaranti for fast kontaktperson, som man har i Svendborg Kommune
Visitation på forkant
Støtte og aflastning til pårørende. I dag risikerer mange nære familiemedlemmer til en borger med demens selv at brænde sammen og blive syg og må forlade arbejdsmarkedet. I Holland har man sikret særlige rettigheder til de pårørende og oprettet pårørendecentre, hvor man kan få råd og sparring. Samtidig mener vi, at de skal sikres ret til aflastning, så de fortsat kan leve et normalt liv med en passende balance mellem plejeopgaver og arbejdsliv.
Ret til transport med ledsagelse, når man har en alvorlig demensdiagnose. I 2018-21 havde man en forsøgsordning i nogle kommuner, der kom i stand som følge af et satspuljeprojekt foreslået af SF. Evalueringen viste, at det både var en succes, og at det ikke var særlig dyrt¹²
Reel nedbringelse af brug af antipsykotisk medicin til borgere med demens¹³. Dette har været en fast bestanddel af de seneste demenshandlingsplaner, men desværre udskrives der fortsat antipsykotisk medicin til borgere med demens. Det kræver en helhedsorienteret indsats på tværs af læger, kommuner og plejecentre for at komme denne triste tendens til livs.