.
Af Arne Lybech
Uge 42s sidste dag efter en uge med godt vejr langt det meste af tiden kan passende afrundes med en gang Brunch i Huset i Hasserisgade.
Så er der lagt i brunchgryden til en heftig omgang Roots-Blues med tre af genrens svedigste navne. Du kender måske de tre herrer fra sommerens Blues Jamborees i Husets gård og mon ikke du kan forvente dig nogenlunde samme omgang sumpede, støvede, velklingende, svingende og dybt autentiske Blues når Olav Poulsen, Svante Sjöblom og Peter Nande gæster Huset igen!