Kultur

Søndagskoncert med Egense Sangkor

Redaktion
Af Redaktion 20. april 2017

.
En flok frivillige indbyder på ny til eftermiddagscafé i Storvorde Aktivitetscenter. Det sker kl. 14 søndag 23. april i Storvorde Aktivitetscenter – og her er det 40 år gamle Egense Sangkor engageret til at give en forårskoncert.

Fra arrangørside fortælles, at mange af gæsterne vil kende én eller i Egensekoret, som gæster Storvorde næsten hvert år så der er gjort plads til gensynshilsner, men selvfølgelig også underholdning, kaffebord og fællessang det hele for kun 30 kr. – og alle er velkomne…

Korformand Lene Brodersen fortæller, at repertoiret vil spænde over sange komponeret af så vidt forskellige komponister som Mendelssohn, Bartholdy, Benny Andersen, Lennon/McCartney og Erik Sommer. Der er også levnet plads til folkemelodier og sømandsviser.

Siden 1976 har det 40 år gamle Egense Sangkor haft fem dirigenter. Taktstokken har været i Hanne Møllers hænder siden september 2014. Hun er uddannet musikpædagog og er på vedstående foto placeret yderst til højre.