.
Sommerferien har lagt sig over Danmark, men ikke hos De Nattergale. Trioen arbejder på deres kommende show Æ Juleshow, der får premiere på Horsens Ny Teater torsdag den 29.oktober 2015.
Men arbejdet på de varme sommerdage har resulteret i udgivelsen af en ny sommersang til danskerne: Slap aw, vi skal ik lave en skid i daw.
De tre lunefulde mænd, Carsten Knudsen, Viggo Sommer og Uffe Rørbæk, vil igen sprede højt humør rundt i de danske byer, når de drager på turné med deres nye show Æ Juleshow til efteråret. Men allerede nu bliver der arbejdet i trioen.
Med afsæt i mottoet Det skal kunne betale sig at holde fri har De Nattergale netop udsendt deres nye sommersang Slap aw, vi skal ik lave en skid i daw. Sangen er tilgængelig via Spotify men kan også downloades via musiktjenesten iTunes.
https://play.spotify.com/album/7jJOuxGgf4u1uAVHslmfZv
https://itunes.apple.com/dk/album/slap-aw-single/id1017695852
Dansk fænomen er tilbage
Selvom der er gået næsten 30 år, siden De Nattergale blev landskendte med hittet Uha, da da, er trioens lune stadig gældende. Vendinger som det´ bar´ dæjlig og bob-bob bliver flittigt brugt af unge som ældre, der har en fælles forståelse for humoren bag.
De Nattergale har opnået en kultstatus i Danmark ved at skildre det provinsielle aspekt af landet, hvad enten det er på Jylland, Fyn eller Sjælland. Tidsløse problematikker, ironien omkring den menneskelige identitet og en underspillet sarkastisk vinkel på status er alle elementer, som publikum i forskellig grad kender til og oplever i hverdagen.
I 2013 drog De Nattergale på en kort jubilæumsturné efter en pause på 20 år. Trods nervøsitet var turnéen en overvældende succes for trioen. Op mod 30.000 solgte billetter og fyldte koncerthuse rundt i landet var mere end forventet og gav lyst til mere.
Æ Juleshow er baseret på trioens evigt aktuelle tidslomme af arketyper, livets små komplekser og en til tider hierarkisk uretfærdighed. Det bliver en finurlig kombination af trioens store bagkatalog, The Julekalender og helt nye overraskelser, når De Nattergale spiller sig igennem landet med tossede toner og rappe replikker.
Læs mere på www.denattergale.dk
Læs også: