Nyheder

Spar rejsetid på ferien

.CAMPING SÆSONEN SKUDT I GANG: Tidligere er 25-30.000 danskere hvert år taget på campingferie i udlandet. Ifølge Campingrådet forventes det tal at stige grundet høje afgifter og skatter i Danmark. Går turen sydpå er der mange timer at spare med et Tempo100 mærkat. Mange – både danske og udenlandske gæster – fravælger simpelthen de danske […]

Spar rejsetid på ferien
23. april 2013
Af Redaktion

.
CAMPING SÆSONEN SKUDT I GANG: Tidligere er 25-30.000 danskere hvert år taget på campingferie i udlandet. Ifølge Campingrådet forventes det tal at stige grundet høje afgifter og skatter i Danmark. Går turen sydpå er der mange timer at spare med et Tempo100 mærkat.

Mange – både danske og udenlandske gæster – fravælger simpelthen de danske campingpladser, da de er blevet for dyre på grund af de høje danske afgifter, skatter og moms, lyder en vurdering fra Campingrådet, der er et samarbejdsorgan mellem ejer- og brugerorganisationer og myndigheder i Danmark.

Derfor søger flere danske campister ud af landet. Skal man til eller igennem Tyskland på ferie har man mulighed for at køre op til 100 km/t med campingvogn og små påhængskøretøjer på de tyske motor- og motortrafikveje, hvis man har en tysk Tempo100-godkendelse.

Der er en del krav til både campingvogn og det trækkende køretøj, der skal opfyldes for at få den tyske godkendelse. Man kan dog heldigvis få foretaget godkendelsen, allerede inden man drager mod den tyske grænse, da vi har tilladelse til at foretage Tempo100-undersøgelser på de tyske myndigheders vegne, siger adm. direktør i Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Forkort rejsetiden med adskillige timer
Et af de populære camping-rejsemål er Italien. Kører man fra den dansk/tyske grænse stik syd, mod Italien, rammer man den tysk/østrigske grænse efter cirka 12,5 timer, hvis man kører med de traditionelt tilladte 80 km/t. Med et Tempo100 mærkat til sin campingvogn kan man skære knap 3 timer af rejsetiden på de små 1000 km ned gennem Tyskland.

Man skal være opmærksom på, at det ikke blot er et spørgsmål om at måtte køre hurtigere, men at det også er en mere bekvem måde at køre på. Med Tempo100-mærkatet har man nemlig lov til at overhale lastbiler, og på den måde risikerer man ikke at blive fanget i et vogntog uden mulighed for at køre i sit eget tempo, slutter Per V. Rasmussen

Billedtekst: Tempo100-mærkatet giver tilladelse til at køre op til 100 km/t på de tyske motorveje.

Faktaboks: Sådan foregår godkendelsen
Synshallen undersøger køretøjet og sender resultatet, sammen med en kopi af registreringsattesten, til de tyske myndigheder. De tyske myndigheder udsteder herefter tilladelsen, som sendes sammen med Tempo 100 mærkatet. Det tager ca. en uge fra undersøgelsen er foretaget, til man har tilladelsen og mærkatet i hånden.

Der er mange ting der skal undersøges i forbindelse med en Tempo 100 godkendelse. Foruden stelnummeret, bliver der kigget på bremser, støddæmpere og dæk, ligesom det også er et krav at man har en ISO-godkendt stabiliseringsanordning. Sidst men ikke mindst bliver der foretaget en samlet vurdering af om påhængskøretøjet i det hele taget er egnet til at køre 100km/t.

Husk altid at medbringe en kopi af campingvognens registreringsattest!

Faktaboks: Det trækkende køretøj
Foruden påhængskøretøjet, er der også krav til det trækkende køretøj der skal opfyldes. Køretøjet skal være forsynet med ABS-bremser, ligesom køretøjet skal have en køreklar vægt (se registreringsattesten punkt G) på mindst den anførte værdi i Bestätigung under punktet: Leermasse des ziehende fahrzeug mind. Hvis køreklar vægt ikke fremgår af registreringsattesten, kan egenvægt + 125 kg anvendes.

Mange danskere ignorerer vigtige forsikringstjek

Læs også: Mange danskere ignorerer vigtige forsikringstjek