Spot på Svenstrup/1-10

13. september 2013

.Af Arne Lybech Svenstrup stationsby er i dag sammenvokset med Godthaab, og betragtes som ét byområde som en del af Svenstrup-Godthaab Sogn. 6912 indbyggere er 2013 tallet.Kirken er opført i perioden 1150-1200 ved Guldbækkens dal. Byen Svenstrup er grundlagt i 1700-tallet. SVENSTRUP i dag!Byen var i mange, mange år en vigtig stationsby på strækningen sydfra…

.
Af Arne Lybech

Svenstrup stationsby er i dag sammenvokset med Godthaab, og betragtes som ét byområde som en del af Svenstrup-Godthaab Sogn. 6912 indbyggere er 2013 tallet.
Kirken er opført i perioden 1150-1200 ved Guldbækkens dal. Byen Svenstrup er grundlagt i 1700-tallet.

SVENSTRUP i dag!
Byen var i mange, mange år en vigtig stationsby på strækningen sydfra mod Aalborg og det nordlige Jylland. Den status mistede byen for flere årtier siden, da stationen blev nedlagt. Men efter flere års ihærdig kamp fra lokalsamfundet lykkedes det i samarbejde med DSB at få etableret den nye lokalstation, så de lokale borgere igen kan stige på toget, når Regionaltoget har afgang og ankomst her. Lige for tiden er der debat om jernbaneoverskærringen, hvor der er planer om en højbro til trafikken. Det er man ikke glade for i den lokale erhvervsforening, hvor det er ønsket, at der opføres en underjordisk vej under banelegemet. Det strander sikkert på økonomien.
For 10 år siden, i 2003 fik byen så langt om længe sin station tilbage og den benyttes ganske flittigt af borgerne her.
Svenstrup har fornøjelsen af ikke mindre end to store arbejdspladser. Tulip Pølser med 300 ansatte, kendt som tidligere Gøl Pølser og Arla Foods med 275 arbejdspladser, kendt som tidligere AKAFA med stor eksport af mejeriprodukter.
Byen har et særdeles aktivt foreningsliv med idrætsforeningen som den største med 1100 medlemmer.
Svenstrup og Godthaab Idrætsforening fusionerede tilbage i 2004, så 10 års jubilæet nærmer sig med hastige skridt. Hermed forlod de to klubbers fodboldafdelinger de tidligere anlæg for at flytte til et nyanlagt anlæg ved Højvangshallen i 2009.
Dette er temaet for næste “Spot på Svenstrup”.