Spot på Svenstrup/2-10

22. september 2013
Spot på Svenstrup/2-10

.
Af Arne Lybech

Svenstrup stationsby er i dag vokset sammen med Godthaab og betragtes som ét byområde. 6912 indbyggere taltes i 2013. Kirken er opført i perioden 1150-1200 ved Guldbækdalen.
Byen Svenstrup er grundlagt i 1700-tallet.

Svenstrups bybillede er en del forandret de senere år. Tilbage i 1980erne og 90erne var der et livligt handelsstrøg på Godthaabsvej med servicestation, butikscenter ved Sjællandsgården, cykelhandler, urmager, manufakturforretning, isenkram, slagter og boghandler. I dag er der kun få butikker tilbage.
Til gengæld er der flyttet flere borgere ind i bymidten efter nedrivelsen af BP senere Q8 servicesationen og butikscentret, hvor købmand Biisgaard var det store trækplaster.
Dengang i midten af 1990erne kunne man tælle 4726 indbyggere i Svenstrup by, Godthaab husede 1589 indbyggere, inklusive Volstrup. Ialt talte 9230 Svenstrup 9864 indbyggere.
At dømme efter en folketælling i 2011 var der 31.12 ialt 10.085 i 9230 området.
Her var aldersgruppen 45-49 årige rigest repræsenteret med 797 borgere, næstefter fulgte de 0-4 årige med 733 borgere. I aldersgruppen 20-24 år var der 344 borgere. 18 var over 95 år.
Nærbanens ankomst i 2003 har helt sikkert styrket interessen for at bosætte sig i området, der sidst fik et boom i begyndelsen af 1980erne, da boligområdet ved Runddyssen, Stendyssen og Langdyssen blev etableret. I samme periode etablerede kommunekontor og butikscenter ved Højvang og en Brugsen. Dette holdt dog ikke i lang tid. Måske det var 20 år for tidligt?
Naboskabet med Godthaab styrker sikkert også interessen for at finde sin bolig her.