Nyheder

Status på oprydning, nedrivning og sortering af affald efter branden på Løvvangskolen

Aalborg kommune er klar med flere svar på spørgsmål vedrørende branden ved Løvvangskolen.

Politi
Foto: Rigspolitiet
Af Benedikte Jensen 2. august 2024

2. august 2024

Status på oprydning, nedrivning og sortering af affald efter branden på Løvvangskolen

Brandtomten og sportspladsen bliver hegnet ind, og der bliver skiltet med adgang forbudt på grund af nedstyrtningsfare og asbest. Der bliver desuden patruljeret i området.

For at undgå støv fra brandtomten bliver der løbende foretaget en vurdering af behovet for at vande udsatte arealer.

Løvvang Bowling Center bliver ikke omfattet af indhegningen.

Leverandøren, som skal stå for oprydnings- og nedrivningsarbejdet af den udbrændte Løvvangskole, bliver fundet via en udbudsfase hen over sommeren.

Vi forventer, at klargøringsarbejdet i etape 1 begynder i efteråret 2024. Etape 2 går i gang i løbet af vinteren og varer frem til foråret 2025.

Etape 1: Oprydning

Løst affald bliver samlet ind på området uden for brandtomten og inde på selve skolen. Løse bygningsdele bliver fjernet, og der bliver skrabet 5 cm jord af på arealerne mellem bygningerne.

Etape 2: Nedrivning og sortering af affald

Resten af bygningerne (gulve, vægge, lofter og facader) bliver revet ned og bortskaffet sammen med møbler og andet inventar. Sodede vægge og andre bygningsdele, hvor materialerne kan nyttiggøres, bliver sorteret til genbrug og genanvendelse.

Mens nedrivningen foregår, fungerer området som en arbejdsplads. For at maskinerne kan komme til, bliver der fældet træer på arealet.

Se flere svar på siden her

Dansk opdagelse kan revolutionere kræftbehandling: Taxol bliver billigere og grønnere

Læs også: Dansk opdagelse kan revolutionere kræftbehandling: Taxol bliver billigere og grønnere

Tidspres i daginstitutioner: Børn går glip af vital omsorg

Læs også: Tidspres i daginstitutioner: Børn går glip af vital omsorg