Nyheder
Studerende fra mange lande brainstormer i Aalborg
.Pressemeddelelse! EUniverCities Network MeetingI tre dage, tirsdag, onsdag og torsdag er studerende, universitets- og embedsfolk fra en række europæiske byer i gang med at brainstorme for at hjælpe Aalborg med at blive en endnu mere attraktiv uddannelsesby Aalborg arbejder målrettet på at blive Danmarks førende uddannelsesby. Det konkrete mål er, at 3.000 flere studerende skal […]
.
Pressemeddelelse!
EUniverCities Network Meeting
I tre dage, tirsdag, onsdag og torsdag er studerende, universitets- og embedsfolk fra en række europæiske byer i gang med at brainstorme for at hjælpe Aalborg med at blive en endnu mere attraktiv uddannelsesby
Aalborg arbejder målrettet på at blive Danmarks førende uddannelsesby. Det konkrete mål er, at 3.000 flere studerende skal starte på en uddannelse i Aalborg i 2014 set i forhold til 2010. Der arbejdes på mange fronter bl.a. med byggeri af studieboliger, studiejobs og mange andre initiativer og projekter.
Men er der noget, Aalborg kan gøre bedre? Noget, som vi lokale Aalborgensere har overset? Som vi bør ændre eller styrke? Og er der internationale erfaringer vi kan lære af?
Disse spørgsmål mødes EUniverCities netværket for at debattere fra 1. april – 4. april. Konferencens program tager udgangspunkt i temaer som Student and City Life, Attractiveness and Marketing samt Science in Society. Konferencedeltagerne vil desuden stifte bekendtskab med Aalborg-metoden Den Kreative Platform, der er udviklet til at facilitere kreativitet og innovation.
EUniverCities er et europæisk netværk, der officielt blev lanceret i 2012. Netværket består primært af mellemstore byer og deres universiteter, som arbejder mod at styrke og forbedre det indbyrdes samarbejdet. Netværket består af 17 medlemmer og observationsbyer fra det meste af Europa; Aachen, Aalborg, Brno, Delft, Ghent, Lausanne, Linköping, Lublin, Magdeburg, Norrköping, Parma, Tampere, Terrassa, Toulouse, Trondheim, Varna og Zaragoza.
Netværket er sammensat af byer og universiteter med en fortrinsvis teknologisk profil. I netværket anerkendes vigtigheden af teknologi, innovation og viden for et samfund. Derudover arbejder netværket også for at øge synligheden af de europæiske vidensbyer.
Det konstruktive netværkssamarbejde med europæiske byer, som i størrelse minder om Aalborg og med lignende universiteter, er et initiativ, vi sætter stor pris på, siger rådmand Mads Duedahl og fortsætter:
Uddannelsesstrategien er en vigtig vækstparameter for Aalborg. Den har bl.a. været medvirkende til, at Aalborg som den eneste nordjyske kommune har forøget befolkningstallet i 2013. Og vi skal blive ved med at forbedre vores tiltrækningskraft og konkurrenceevne i forhold til både studerende og i forhold til kvalificeret arbejdskraft. Derfor er konferencen en enestående chance for os til at blive klogere på, hvordan vi kan styrke Aalborg som uddannelsesby, slutter rådmand Mads Duedahl.
Rektor for Aalborg Universitet, Finn Kjærsdam siger:
For Aalborg Universitet er EUniverCities en unik mulighed for at understøtte det tætte samarbejde, vi allerede har med Aalborg Kommune. På universitetet udvikler vi langt størstedelen af vores viden i tæt samspil med udlandet, og et attraktivt og inspirerende bymiljø er med til at gøre det muligt for universitetet at tiltrække de bedste studerende og forskere fra hele verden.
Den lille konference afsluttes den 4. april 2014 med et showroom i Utzon Centeret, hvor man kan shoppe rundt blandt de forskellige temaer og høre hvilke anbefalinger, der er til Aalborg om, hvad man skal gøre for at blive endnu mere attraktiv som studieby.
Pressen er velkommen til at deltage i konferencen, kontakt venligst chefkonsulent Claus René på tlf. 2099 4171 mail.: crp-kultur@aalborg.dk for yderligere aftale om hvornår og hvordan.
Fakta om EUniverCities Conference:
Tid: Fra tirsdag 1. april fredag 4. april 2014.
Sted: Konferencen foregår på en bred vifte af lokaliteter bl.a. Nordkraft, Byens Rum, Universitetet, Studenterhuset mv.
Se programmet
(http://eunivercitie