Sygemeldinger eksploderede under corona-krisen – og forbliver på højt niveau

Antallet af langvarige sygemeldinger blandt danskere er fortsat på et højt niveau, selv om coronapandemien ligger bag os.

Det viser nye beregninger fra Forsikring & Pension, F&P, som bygger på tal fra Jobindsats.dk. Ifølge F&P steg andelen af særligt langvarige sygedagpengeforløb markant under coronakrisen, og niveauet er ikke vendt tilbage til det lave niveau fra før pandemien.

Sygemeldt i mere end et halvt år

Tallene handler om borgere, der har været sygemeldt i mere end 26 uger.

“Den stigning, vi ser, gælder langvarig sydom, så det er ikke et spørgsmål om forkølelse eller en influenza, man lægger sig med. Det er sygdom, hvor man som borger er ramt i et halvt år eller endnu længere,” siger Mie Rasbech, sundhedspolitisk chef i F&P.

Før coronapandemien var det langvarige sygefravær ellers faldet støt over en årrække. I 2020 lå andelen af særligt langvarige sygedagpengeforløb på omkring 20 procent. Under coronakrisen steg andelen til næsten 40 procent, blandt andet fordi reglerne for sygedagpenge blev suspenderet.

23.000 personer i 2025

I dag ligger andelen ifølge F&P stabilt på cirka 29 procent. Det svarer til, at 23.000 personer i 2025 havde været på sygedagpenge i mere end 26 uger.

Udviklingen bekymrer F&P, som samtidig peger på branchens egne tal for erstatning ved tabt erhvervsevne. Her ses en stigning, særligt blandt unge, der forlader arbejdsmarkedet på grund af sygdom.

“Det er overraskende – og dybt bekymrende, at vi tilsyneladende har nået et permanent højere niveau af langtidssyge. Især for dem, der bliver syge, men jo også for samfundet, der i disse år skriger på dygtige medarbejdere, så det bør undersøges til bunds, hvad der ligger bag,” siger Mie Rasbech.

F&P efterlyser mere viden

F&P mener, at udviklingen bør undersøges nærmere, så samfundet kan blive klogere på, hvorfor flere bliver langvarigt syge.

“Pensionsbranchen er som kanariefuglen i minen – vi er ofte de første, der mærker, at noget er helt galt, selvom vi hverken har registre eller metoder til at indsamle national overordnet viden. Men vi kan advare. Unge mennesker under 40 har et langt liv foran sig, og vi skal som samfund finde ud af, hvad der går galt, og hvordan vi kan sætte ind. Andet kan vi ikke være bekendt,” siger Mie Rasbech.