Nyheder
Sygeplejerske smed sin mavesæk i skraldespanden!
.Vi har modtaget! Sygeplejerske smed sin mavesæk i skraldespanden! Inden sin fedmeoperation vejede Lotte 107 kg fordelt på blot 162 cm. Siden hun fysisk smed et stort stykke af sin mavesæk i skraldespanden, er hun gået fra størrelse 48 til 38 og har gennemført flere halvmaratonløb. Næste mål er en halv ironman. 41-årige Lotte Thomsen […]
.
Vi har modtaget!
Sygeplejerske smed sin mavesæk i skraldespanden!
Inden sin fedmeoperation vejede Lotte 107 kg fordelt på blot 162 cm. Siden hun fysisk smed et stort stykke af sin mavesæk i skraldespanden, er hun gået fra størrelse 48 til 38 og har gennemført flere halvmaratonløb. Næste mål er en halv ironman.
41-årige Lotte Thomsen Rydahl var ikke overvægtig som barn, men da hun fik fritidsjob i en pølsevogn, gik det galt. Mors madpakker blev skiftet ud med burgere, pølser og sodavand, og grunden blev lagt til 25 års svær overvægt. Jeg spiste så meget, at selv en havnearbejder ville få svært ved at følge med, griner nordjyden, der med egne ord altid har været den glade pige. Hun var dog langtfra i så godt humør indvendigt som på facaden. Ikke mindst derfor har Lotte prøvet de fleste slankekure. På et tidspunkt tabte jeg faktisk 25 kg, men tog bagefter 50 på, så det turde jeg ikke prøve igen, sukker hun.
Skræmt, da vægten passerede 100
Vendepunktet blev den sommer, hvor vægten rundede 100 kg. Her blev jeg for alvor bekymret for mit helbred. At jeg stort set ikke kunne skrue mig ned i forlystelserne i Djurs Sommerland, gjorde det bestemt ikke bedre, fortæller Lotte, som med et Body Mass Index (BMI) på 40,6 var svært overvægtig. Alligevel kunne hun ikke få en fedmeoperation på det offentliges regning. Her er kravet et BMI på mindst 50, eller at man lider af følgesygdomme. Derfor valgte Lotte selv at betale for en gastric sleeve fedmeoperation på privathospitalet Aleris-Hamlet. Pengene lånte hun af sine forældre.
Det er min erfaring, at en sleeveoperation ofte er det bedste valg, når overvægten udelukkende skyldes overspisning. I lang tid gik jeg rundt med materiale om de forskellige operationer, som jeg ofte drøftede med kollegerne, siger sygeplejersken, der også har taget initiativ til en Facebookgruppe for sleeveopererede. Kun et par medlemmer har oplevet alvorlige komplikationer. Den ene er opereret i udlandet, og så er hjælpen desværre langt væk, advarer Lotte, som selv smed den bortopererede del af mavesækken i skraldespanden. Det var vigtigt, for den har aldrig gjort mig noget godt, forklarer hun.
Væk med konstant sult
Operationen blev startskuddet til et varigt vægttab på 40 kg samt et sundt og slankt liv, hvor Lotte ikke længere behøver købe sit tøj i specialbutikker. Det er dog stadig ikke altid lige nemt, for en gang imellem spøger de gamle vaner stadig. Operationen giver ikke mulighed for at spise, hvad man vil, men for at lægge livsstilen om og undertrykke den evindelige sult, forklarer hun.
Og livsstilen er i høj grad omlagt. Nu dyrker Lotte zumba en håndfuld gange om ugen og har gennemført to halvmaratonløb. Næste mål er en halv ironman. Med sund mad til daglig holder jeg gejsten oppe og den gamle livsstil nede, så jeg kan leve et aktivt liv med min datter. Dermed får hun nogle gode vaner, så hun ikke ender i samme situation som mig.
Aalborg: Aleris-Hamlet afholder infomøde om fedmeoperation
Bliv klogere på fedmeoperationer samt de forbundne fordele og ulemper.
Kan jeg få en fedmeoperation? Og hvad kan jeg forvente mig af den? Hvis det er spørgsmål, du stiller dig selv, har du nu muligheden for at blive klogere. Aleris-Hamlet Hospitaler i Aalborg inviterer nemlig til infoaften om fedmeoperationer den 11. marts. Arrangementet foregår fra klokken 19 til 21 i hospitalets lokaler på Sofiendalsvej 97 i Aalborg SV.
På aftenen er der mulighed for at blive klogere på risici og muligheder ved fedmeoperationer, ligesom der vil være mulighed for at tale med speciallæger og diætister. Lotte Rydahl, der har gennemgået en gastric sleeveoperation, kommer også forbi og fortæller om sine oplevelser med operationen og livet som normalvægtig. Aftenens program er gratis, og alle kan deltage. Tilmelding skal ske på www.aleris-hamlet.dk (Søg efter Eventkalender) eller på tlf. 36 37 27 50.
Gastric sleeve er en kikkertoperation, der muliggør vægttab ved at begrænse fødeindtagelsen og mindske sultfølelsen. Ved operationen fjernes størstedelen af mavesækken, som dermed får form som et langt ærme, der kan rumme mellem 50 og 200 ml. Da mavesækken samtidig beholder sin funktion, kan man indtage mindre føde end tidligere og opnår en hurtig og langvarig mæthedsfornemmelse. Der gribes ikke ind i tarmsystemet, hvilket nedsætter risikoen for bl.a. tarmforsnævring.