Nyheder

To aalborgensere fornyer firmaidrætten

Årets leder deler ud af sin viden

Redaktion
Af Redaktion 30. november 2015

.
Genvalg til de to aalborgensere Peter Dorf Kristensen, som er billardformand i Aalborg Firmaidræt og Kirstine Langagergaard, som er sportschef i Aalborg SeniorSport. De har begge en plads i den centrale ledelse i Dansk Firmaidrætsforbund.

De er ikke blandt de højeste i lokalet, men de er blandt de dygtigste frivillige ledere og har et stort engagement i firmaidrætten.

Kirstine Langagergaard og Peter Dorf er netop genvalgt til deres poster i den centrale ledelse i Dansk Firmaidrætsforbund ved repræsentantskabsmødet den 28. november 2015.

Kirstine Langagergaard fortsætter i til Foreningsudvalget i Dansk Firmaidrætsforbund. Foreningsudvalget igangsætter udviklings- og rekrutteringstiltag i firmaidrætsforeningerne landet over.

Kirstine Langagergaard er sportschef i Aalborg SeniorSport og har mange års erfaring med det frivillige foreningsliv i Aalborg.

Kirstine Langagergaard løber, når der kan blive tid til det. Tidligere spillede hun håndbold, men nu bruger hun tiden på en anden disciplin nemlig racercykel. Der venter benhård træning forude for til juli går turen til Paris med Team Rynkeby.

Peter Dorf Kristensen fortsætter i Idræts- og Motionsudvalget, som har ansvar for at udvikle nye events og motionsarrangementer landet over. Han er billardformand i Aalborg Firmaidræt.

Peter Dorf Kristensen er også manden, der gerne hjælper firmaidrættens foreninger med at planlægge turneringer og stævner også i de nyeste it-systemer.

I april 2015 blev Peter Dorf Kristensen kåret som årets leder i Dansk Firmaidrætsforbund.

Dansk Firmaidrætsforbund er Danmarks tredjestørste idrætsorganisation med mere end 370.000 medlemmer organiseret i 80 lokale foreninger samt en række brancheforbund.