Nyheder
U 17 gør det rigtig godt
.Af Arne Lybech AaBs U 17 mandskab gør det rigtig godt i Ligaen. Læs: Efter endnu et clean sheet vandt AaBs U17 en flot sejr i Silkeborg. Fra første halvegs start var de gæstende aalborgensere godt spillende. Offensivt blev der komponeret mange gode sekvenser, tidligt i kampen blev Sebastian G. Andersen nedlagt i en situation, […]
.
Af Arne Lybech
AaBs U 17 mandskab gør det rigtig godt i Ligaen. Læs:
Efter endnu et clean sheet vandt AaBs U17 en flot sejr i Silkeborg.
Fra første halvegs start var de gæstende aalborgensere godt spillende. Offensivt blev der komponeret mange gode sekvenser, tidligt i kampen blev Sebastian G. Andersen nedlagt i en situation, der kunne have givet rødt kort til Silkeborgs sidste mand. Silkeborg spillede dog godt med og skaffede sig en hovedstødschance, som AaBernes målmand Nicolaj Jørgensen afviste flot. Efter et fint angreb slog Laus Nielsen en bold ind i silkeborgensernes felt, og her scorede Sebastian G. Andersen til 0-1. Der blev ikke scoret yderligere inden pausen.
I anden halvleg forsøgte hjemmeholdet at gå lidt højere på banen. Det lykkedes dog stadig gæsterne fra Aalborg at spille sig til en del store chancer. I anden halvlegs første minut var Marco Ramkilde således tæt på at bringe gæsterne på 0-2. Desværre gik afslutningen over mål. Flere gode muligheder fulgte. Halvvejs i anden halvleg scorede Sebastian G. Andersen sit andet mål i kampen. Denne gang efter oplæg af Johan Ejsing. Silkeborgenserne havde nu mere boldbesiddelse, men lykkedes ikke med at få reduceret. I stedet var det Johan Ejsing, der kunne lukke kampen endegyldigt med en flot scoring til 0-3 i kampens sidste minutter.
AaB-træner Lars Knudsen sagde om kampen:
Ros til drengene for at levere en rigtig god præstation i dag. Vi spiller rigtig godt i længere perioder i kampen, og vi forsvarer os desuden godt i de perioder, hvor vi ikke har bolden så meget. Vi har løftet os i de sidste par kampe, og nu glæder vi os til at møde FCM i næste weekend.