Alarm 112

Uddrag af døgnrapport 11. februar

Bilist uden kørekort

Redaktion
Af Redaktion 11. februar 2016

.

Patruljen standsede den 100216 kl. ca. 1500 en bilist på Sundsholmen i Nørresundby.

Det viste sig, at bilisten ikke havde generhvervet sit kørekort, ligesom han var i besiddelse af både hash og amfetamin.

Der venter nu bilisten en hilsen fra politiet af den slags, hvor der udover et par velvalgte ord – også følger et girokort med.

Indbrud i kælderrum
Tyve begik i perioden 300116 060216 på Havrevangen i Aalborg.

Tyvene brød døren til kælderrummet op og stjal hjul til en Mountain Bike, rulleskøjter, 4 klapstole, batteriboremaskine og en cykelværktøjskasse.

Flere tilfælde af hærværk mod biler
2 biler var henholdsvis den 040216 og den 090216 udsat for hærværk, medens disse var parkeret på Godske Lindenovs Vej i Aalborg Sø.
Hærværksmænd havde ridset den ene bil på førerdør og bagdør i venstre side. Den anden bil var blevet ridset med en skarp genstand henad siden.

En personbil var den 100216 i tidsrummet kl. 0800 kl. 1500 udsat for hærværk, medens denne var parkeret på Mylius Erichsens Vej i Aalborg Sø.
Hærværksmænd havde ridset bilens højre side, ligesom der var lavet en bule i en dør.