Alarm 112

Uddrag af døgnrapport 19. februar

Politihund fandt indbrudstyv i baggård

Redaktion
Af Redaktion 19. februar 2016

.

Fredag 19. februar tidligt om morgenen var der indbrud i en forretning på Strandgade i Nørresundby.

En borger vågnede ved larm og så, at der var indbrud i en ejendomsmæglerforretning, hvorfor han kontaktede politiet.

Den ene af de to indbrudstyve blev fundet af en politihund i en baggård i Nørresundby, hvor han forsøgte at gemme sig. Den anden indbrudstyv blev ikke fundet.

Det vides ikke endnu, hvad der blev stjålet i ejendomsmæglerforretningen

Politi fandt kokain og amfetamin på kvindes bopæl
En kvinde blev torsdag 18. februar sent om aftenen sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer i Nørresundby.

Under en ransagning af kvindens bopæl fandt politiet 26 salgsposer indeholdende kokain og amfetamin.

Indbrud
Torsdag d. 18. februar var der indbrud i en villa i Nørresundby på Lundøvej. Det er sket mellem kl. 15.00 og kl. 21.00. Her stjal indbrudstyvene en Medion bærbar computer, fem flasker whiskey, et dankort og diverse smykker.