Alarm 112

Uddrag af døgnrapporten 11. november

Bilkørsel uden kørekort

Redaktion
Af Redaktion 11. november 2016

.

Under kørende patrulje natten til fredag 11. november spottede den en bil på Stationsvej i Nørresundby.
Patruljen valgte at stoppe bilen til rutinekontrol.
Da den 22-årige fører blev bedt om at vise sit kørekort, måtte han krybe til korset han havde nemlig aldrig fået sig erhvervet et.
Manden blev anholdt sigtet for at køre bil uden at have erhvervet kørekort.

To-armet tyveknægt i arkaden
En 15-årig tyv blev torsdag aften taget for butikstyveri i Kennedyarkeden i Aalborg.
En vagt i arkaden spottede drengen, og gjorde ham opmærksom på forbrydelsen. Tyven forsøgte derefter at løbe fra vagten på stedet uden held.
I stedet for en større kontant gevinst kunne en patrulje give tyven en sigtelse for butikstyveri med hjem.

Smil – du er på!
“Ejer af bil frakendt kørekortet”
Sådan lød meldingen fra nummerpladekameraet ovenpå en patruljevogn torsdag eftermiddag 10. november.
I modsatte vejbane på Kong Christians Allé i Aalborg havde kameraet spottet bilen.
Patruljen vendte om og fik standet bilen.
Den 52-årige ejer af bilen virkede påvirket og fik derfor lov at puste i alkometeret.
Han blev anholdt sigtet for at køre bil i frakendelsestiden og for at køre i påvirket tilstand og taget med tilbage til stationen for at få taget en blodprøve.

Tyv fanget af overvågningen
Natten til onsdag 2. november begik en gerningsmand indbrud imod en lille forretning på Vejgård Møllevej i Aalborg.
Ruden i bagdøren blev smadret, hvoraf gerningsmanden kunne gå ind i butikken. Fra butikken stjal han et kasseapparat der dog var tømt for kontanter.
I butikken var der et overvågningskamera, som filmede hele episoden, hvilket har ført til en anholdelse af den 42-årige butikstyv.

Tasketyveri i toget
I forbindelse med en togtur blev en 76-årig kvinde fra Skanderborg udsat for tasketyveri på Aalborg Banegård.
Tyven stjal kvindens pung fra hendes taske. I pungen var der diverse personlige kort, hvoraf der efterfølgende er blevet hævet 15.000kr. fra hendes Dankort.

Når du rejser med offentlig transport
Hold pungen tæt på kroppen og undgå at have et større beløb i pungen.
Pas godt på din taske, når du går i byen. Læg den aldrig fra dig.
Pas godt på din taske og tegnebog, når du er ude at handle.