Alarm 112

Uddrag af døgnrapporten 24. august

Nørresundby Butikstyve fanget af personale

Redaktion
Af Redaktion 24. august 2016

.

To butikstyve blev tirsdag eftermiddag 23. august anholdt, da de havde forsøgt at stjæle fra Kvickly på Loftbrovej i Nørresundby. De to personer havde lagt forskellige ting i en pose, som aktiverede alarmen, da de ville forlade butikken. Tyvene løb fra stedet, men blev indhentet af personale fra butikken.

En patrulje blev kaldt til stedet, som kunne fortælle de to mænd, på henholdsvis 28 og 34 år, at de var anholdt og sigtet for butikstyveri.

Aalborg Kopier stjålet fra lejlighed

I løbet af tirsdagen 23. august har tyve været på spil på Stormgade i Aalborg.

Tyvene er kommet ind i bygningen igennem hoveddøren, og har derved haft adgang til lejlighedsdøren.

Fra lejligheden er der blevet stjålet en laptop af mærket Dell, en kopi af Kaj Bojesen Aben og fire små træfigurer.

Har du set noget, eller bliver du tilbudt hælervarer, kontakt da Nordjyllands Politi på 114.