.
Tidligt onsdag morgen 25. januar modtog vagtcentralen en anmeldelse om en fuld mand i hækken på Forchhammervej i Aalborg.
Den 40-årige mand havde sigtet efter hegnet, men havde ramt hækken i stedet.
En patrulje blev kaldt til stedet, der kunne få guidet manden hjem til hans adresse.
Fest hos overboen
Tirsdag aften 24. januar blev der holdt fest på Holbergsgade i Aalborg til meget gene for naboerne.
Underboen beklagede sig til overboen, som skruede ned for musikken. I to minutter.
En patrulje blev kaldt til adressen, der fik snakket med overboen, som lovede at skrue ned for musikken.
Indbrud i sommerhuset
Tirsdag eftermiddag 24. januar var ubudne gæster på besøg i et sommerhus på Rensdyrvej i Hals.
Tyvene brød vinduet op til stuen, hvorefter de kunne gå frit rundt i huset.
De slap af sted med et fjernsyn fra stuen.
En god lås og solide vinduer er indbrudstyvens værste mareridt. Læs mere her.
Tasketyv på åben gade
En 46-årig kvinde fra Aalborg-området blev tirsdag aften udsat for tasketyveri på Frederiks Torv i Aalborg.
En ukendt gerningsmand skubbede til kvinden, da hun kom ud fra en baggård igennem en port. Derefter rev han tasken fra kvinden og løb væk.
Tyven betegnes som værende mand, 180-185 cm høj, almindelig kropsbygning og iført mørke cowboy-bukser og en sort jakke.
Kamera og macbooks i Nørresundby
En Macbook og et Canon-kamera.
Dét blev udbyttet for tyve tirsdag aften 24. januar, da de brød ind i en villa i Nordfeldparken i Nørresundby.
Tyvene er kommet ind i huset på ukendt vis, hvorefter de har gået rundt i hele huset.
Har du set noget? Kontakt da Nordjyllands Politi på 114.
Hjultyve i Nørresundby
Tirsdag morgen 24. januar blev de ansatte ved Ejner Hessel på Sundsholmen i Nørresundy mødt af et overraskende syn.
Hegnet ind til gården ved virksomheden var blevet klippet op og hjulene til fire uindregisterede Mercedes-Benz biler var væk.
Derudover var en bagrude i en af bilerne også blevet knust.
Læs også: