Alarm 112

Uddrag af døgnrapporten 25. juli

Aalborg Højt musik for åbne vinduer

Redaktion
Af Redaktion 25. juli 2016

.

Natten til mandag 25. juli blev en patrulje kaldt ud til Stormgade i Aalborg grundet høj musik for åbent vindue. Anmelder havde forsøgt at få musikken skruet ned. Uden held. Patruljen fik skruet ned for musikken og aftalt, at vinduerne lukkes næste gang.

Suldrup Påvirket mand bag rattet
Tidligt mandag 25. juli klokken lidt i tre fattede en patrulje mistanke om en påvirket ældre bilist på Braulstrupvej i Suldrup. Manden havde en promille over det tilladte og blev taget med på Hobro Sygehus for at få udtaget en blodprøve.

Aalborg Webergrill med alt udstyr stjålet fra villa
Imellem mandag d.18. juli og lørdag d.23. juli, har en tyv været på spil i et rækkehus på Follingsvej i Aalborg. Tyven har formået at stjæle et Sony-tv, et Bose-anlæg, smykker og tøj samt en Webergrill med alt dertilhørende udstyr.

Nørresundby Fiskeudstyr stjålet fra lystbåd
Tyve har imellem lørdag aften 23. juli og søndag eftermiddag 24. juli skaffet sig adgang til en lystbåd i Nørresundby ved at bryde en hængelås op. Fra båden er der blevet stjålet fiskeudstyr samt to brændstofstanke.
Har du set noget, eller bliver tilbudt hælervarer, kontakt da Nordjyllands Politi på 114.

Vestbjerg Indbrud i villa
I perioden imellem tirsdag aften d.19 juli og søndag aften d. 24. juli har tyve skaffet sig adgang til en villa på Lobeliavej i Vestbjerg. Tyvene er kommet ind ved at bryde et vindue op og har derefter kunne gå frit rundt i huset. Gerningsmændene slap af sted med et udvalg af smykker.