Alarm 112

Uddrag af døgnrapporten 9. december

Butikstyv fanget i akten

Redaktion
Af Redaktion 9. december 2016

.

En 24-årig kvinde fra Aalborg var fredag morgen 9. december i Netto på Vestre Allé i Aalborg for at købe ind.
Hun havde dog ikke tænkt sig at betale for sine varer.
En hurtig butiksansat fik spottet kvinden og fik hende tilbageholdt.
I stedet for et par gratis butiksvarer fik hun i stedet en sigtelse for butikstyveri med hjem.

Designertyveri i Svenstrup
10 stk. 7’er stole.
Dét blev udbyttet for tyve, da de natten til fredag 9. december begik indbrud imod en virksomhed på Lansen i Svenstrup.
Tyvene knuste en stor rude ind til showrummet, hvor de tog for sig af møblerne.

Torsdagsfesten skulle skrue ned
Vagtcentralen modtog torsdag aften 8. december en anmeldelse om højt musik på Øster Sundby Vej i Aalborg.
En patrulje blev sendt til adressen, som fik skruet ned for volumen på festen.

Når du holder fest
Tænk på andre, når du tænder for dit musikanlæg
Vis hensyn til andre, når du tænder for musikken. Ikke alle har ferie eller deler musiksmag.
Vis hensyn til andre, når der festes.

Abetyve i Aars
I løbet af natten til fredag 9. december har tyve været på spil i en villa på Østermarken i Års.
Tyvene brød et vindue op til villaen op, hvorfra de stjal en Kaj Bojesen-abe.
Tænk på, hvad tyven kan se gennem dine vinduer. Sæt de værdifulde ting, så de ikke er synlige udefra.

Lommetyve på byturen
Byturen torsdag aften 8. december endte ikke helt som planlagt for en 35-årig kvinde fra Aalborg.
Under et besøg på en bar i Gaden fik hun stjålet sin taske, hvor hendes iPhone 6 lå i.
Tasken blev senere fundet, men uden nogen iPhone.

Ups hvor er min nøgle?
1 Louis Vuitton-kuffert, 1 Chanel-clutch, 1 Mulberry-taske og 1 Corona-stol.
Dét blev udbyttet for en tyv torsdag aften 8. december.
Anmelder, som bor i huset, havde tabt sin nøgle imellem parkeringspladsen og huset.
En hurtig tyv havde fundet nøglen og fik rippet huset for designervarer.
Det er “kun” tyveri og ikke indbrud, hvis du glemmer at låse døren eller taber din nøgle.