Nyheder
Ugens Profil/1
.af Arne Lybech De næste mange uger bringes Ugens Profil. Denne gang er det Billedhugger og Bronzestøber, Lene Purkær Stefansen fra Svenstrup. Lene Purkær Stefansen var kvinden bag trofæerne der uddeltes til Verdens bedste håndboldspillere i Barcelona og Herning. Bronzeskulpturer fra værkstedet i Fabriksparken i Svenstrup.Det var naturligvis et skulderklap af de helt store, der […]
.
af Arne Lybech
De næste mange uger bringes Ugens Profil. Denne gang er det Billedhugger og Bronzestøber, Lene Purkær Stefansen fra Svenstrup.
Lene Purkær Stefansen var kvinden bag trofæerne der uddeltes til Verdens bedste håndboldspillere i Barcelona og Herning. Bronzeskulpturer fra værkstedet i Fabriksparken i Svenstrup.
Det var naturligvis et skulderklap af de helt store, der her blev uddelt til Stefansen, der efter 17 års hårdt arbejde med sin store passion nåede endnu længere ud til en bred skare af publikum, der kan nyde hendes kunst.
“Kærligheden og nærværet er vigtige elementer for Lene. Hendes skulpturer har kærligheden som omdrejningspunkt, hvor liv og glæde udspringer. Hun indfletter de elementer, der gør os til mennesker og hun gør det med charme, humor og indlevelse, hvilket vækker varme følelser i os, som betragter af hendes intense og positive værker.
Når man betragter Lene Purkær Stefansens værker, breder en behagelig ro sig indeni og man føler sig godt tilpas. De er formfuldendte og lækre i al deres enkelthed. Der er ikke pyntet på udtrykket, men det er holdt i en stram tidløs lomme, hvor enkeltheden giver roen og muligheden for fordybelsen.
Hendes skulpturer er på en gang elegante og alligevel med et uspoleret og lidt råt udtryk. Balancen mellem de to kontraster er meget fin. I bronzeskulpturerne understreges forståelsen for det smukke materiales glød og muligheder.”
Sådan skrev kunstkritikeren, Kirsten-Marie Hedeland, tv-programvært på “Kunst for Tiden” i en anmeldelse i Kunstavisen i november måned.
-Jeg er meget stolt af det, jeg har opnået indtil nu med mine arbejder, ja endda, rigtig stolt, afslører Lene Purkær Stefansen, gået på klingen. -Det er ikke kommet ud af ingenting, jeg har arbejdet hårdt for det i alle årene og har da også ambitioner om, at blive endnu dygtigere. Andre beviser på at hendes kunstværker er vurderet som kvalitetsværker er den nylige optagelse på en censureret udstilling på Ridehuset i Aarhus og tidligere deltagelse i Øksnehallen i København blandt andet.
I december måned byder hun indenfor på torsdage fra sidst på eftermiddagen. Man kan læse mere på www.lenepurkaer.dk
Afslutningnsvis mere fra kritikeren:
“Lene lægger en åbenlys massiv energi i formgivningen og foer konfronteret med inderligheden, nærværet og kærligheden. Vi befinder os i genkendelighedens rum, hvor værkerne taler til vores umiddelbare følelser om intimitet. De er formet og modelleret med stor dygtighed, engagement og lyst, som til stadighed driver Lene Purkær Stefansen videre i processen, hvorfra hun fortsætter sin fine udvikling som skulptør og formidler af livets store og små begivenheder på godt og ondt.”