Natur
Uklar handlingsplan for ulve skaber debat
Regeringens nye handlingsplan for ulve skal gøre det lettere at regulere problemulve, men uklare definitioner og manglende krav til dyreholdere skaber bekymring blandt både borgere og naturorganisationer. Læs, hvad planen betyder for din hverdag – og hvorfor debatten raser i lokalområderne.
Handlingsplan for ulve: Nye regler og flere spørgsmål
Regeringen har netop præsenteret en ny handlingsplan for ulve, der skal imødekomme den stigende utryghed i landet. Med flere ulve i Danmark og flere observationer tæt på byerne, er behovet for klare rammer blevet presserende. Planen skal gøre det lettere at regulere ulve, der skaber utryghed, men kritikken lyder, at de nye regler er for uklare og risikerer at skabe flere problemer end de løser.
Udvidet definition af problemulve
En central del af den omdiskuterede handlingsplan for ulve er en udvidelse af, hvornår en ulv kan betegnes som et problem. Fremover kan ulve reguleres, hvis de bevæger sig ind i byområder – også selvom der allerede er sat afværgeforanstaltninger som rævelys op – eller hvis de én gang har brudt gennem et ulvesikret hegn. Det betyder i praksis, at det bliver muligt at skyde disse ulve, hvis de vurderes at skabe utryghed.
Dog kritiseres det, at definitionen er for løs. Danmarks Naturfredningsforening mener, at der mangler præcise retningslinjer for, hvornår en ulv reelt er et problem, hvilket kan føre til, at ulve skydes uden tilstrækkelig grund.
Lokale ulveværnsgrupper og bedre beskyttelse af husdyr
Handlingsplanen introducerer også frivillige ulveværnsgrupper, der skal hjælpe med at skræmme ulve væk fra byerne, og en såkaldt minitrepart, hvor myndigheder, eksperter og husdyrholdere sammen skal finde løsninger på udfordringerne. Samtidig lægger planen op til, at husdyravlere får bedre muligheder for at beskytte deres dyr, blandt andet gennem rådgivning om ulvesikrede hegn og kompensation ved angreb.
Kritik: Manglende krav til dyreholdere og uklare afværgeforanstaltninger
En væsentlig anke fra naturorganisationerne er, at handlingsplanen ikke stiller klare krav til dyreholdere om at sikre deres dyr med ulvesikrede hegn. Erfaringer viser, at angreb på dyr bag sådanne hegn er ekstremt sjældne, men planen nævner ikke dyreholdernes ansvar. Det frygtes, at manglende krav og opfølgning kan føre til flere ulveangreb – og dermed flere reguleringer.
Der efterlyses desuden tydeligere regler for, hvilke foranstaltninger der skal være forsøgt, før en ulv kan betegnes som problematisk. Naturfredningsforeningen peger på, at man i andre lande bruger metoder som paintball-geværer for at skræmme ulve væk, frem for at skyde dem.
Ulven – nødvendigt toprovdyr eller trussel?
Bag debatten om handlingsplanen for ulve ligger også spørgsmålet om ulvens rolle i dansk natur. Ulven er et toprovdyr, der bidrager til balance og dynamik i økosystemet, men dens tilstedeværelse skaber utryghed blandt borgere og frustration blandt husdyrholdere. Regeringen understreger, at ulve ikke udgør en direkte trussel mod mennesker, men anerkender, at der er behov for at håndtere den stigende ulvebestand og de udfordringer, det giver lokalt.
Fremtiden: Flere midler og europæisk debat
For at understøtte handlingsplanen er der afsat ekstra midler til området, og regeringen vil løbende evaluere og justere indsatsen. Samtidig arbejder Danmark sammen med andre EU-lande for at ændre ulvens beskyttelsesstatus, så det i fremtiden kan blive muligt at fastsætte kvoter for regulering, som man kender det fra Sverige.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening, Ministeriet for Grøn Trepart, Landbrug & Fødevarer, DR