Unge kæmper stadig med at tale om psykisk sårbarhed: Trygge rum gør en forskel

Det kan være både svært og sårbart for unge at sætte ord på deres mentale udfordringer. Trods stigende opmærksomhed på unges mentale trivsel oplever mange fortsat, at psykisk sårbarhed er omgærdet af tabu og fordomme. Det viser projektet “Jeg er ikke den eneste”, som er et samarbejde mellem SIND Ungdom og Psykiatrifonden med støtte fra TrygFonden.

Projektet har haft fokus på at skabe trygge rum, hvor unge kan dele deres oplevelser, og samtidig klæde både unge og voksne bedre på til at tale om mental sundhed. Resultaterne viser tydeligt: Behovet for at blive hørt og forstået er stort – men modet til at åbne op mangler ofte.

“Det er ikke noget nemt emne”

Flere unge har i projektets samtalesaloner og workshops sat ord på den frygt og tvivl, der opstår, når de forsøger at tale åbent om psykisk sårbarhed.

“Jeg synes, at det er spændende at tale om psykisk sårbarhed, men det er ikke noget nemt emne. Tværtimod er det ofte kompliceret og lidt skræmmende til et punkt, for hvordan ser andre på, hvordan jeg har det, og hvordan tror de, jeg ser på dem og deres følelser. Jeg tror, der er en meget stor frygt for at blive dømt, og måske også lidt ‘fanget’ i sine problemer, som om problemet styrer en og er alt, man er,” siger en ung deltager.

Der er især stor usikkerhed forbundet med at tale om svære emner som angst, depression, selvmordstanker og ensomhed. Det er emner, der føles intime – og ofte som noget, man skal klare selv.

Ikke alene – og ikke defineret af diagnosen

En vigtig pointe, der gentager sig blandt de unge, er ønsket om ikke at blive reduceret til deres psykiske udfordringer.

“Jeg synes, det er fedt, når dem, der taler om det, får pointeret den vinkel, at det ikke er sårbarheden eller sygdommen, som styrer en, som er en og som har den største betydning. Men nærmere en udfordring, hvor det kan være vigtigt at få hjælp til at forstå, hvordan man kan arbejde med det, samt have viden om, hvad det er. Og for at opnå det, kræver det jo netop, at vi taler om det, især når systemet ofte fejler,” lyder det fra en deltager.

Projektleder i SIND Ungdom, Selina Hemme, uddyber:

”Ved at fremhæve den pointe understreger de unge, at psykisk sårbarhed ikke nødvendigvis er en permanent eller altoverskyggende tilstand. De oplever, at det gør en forskel, når psykiske udfordringer ikke bliver definerende for deres identitet. På den baggrund er der behov for at tale om psykiske udfordringer på en måde, der ikke fastlåser unge i deres diagnose, men derimod giver plads til deres fulde identitet og udvikling.”

Mere viden – færre fordomme

En gennemgående efterspørgsel fra de unge er mere oplysning og åbenhed. Flere giver udtryk for, at de ofte er bange for at sige noget forkert – og at det hæmmer dem i at tage hul på samtalen.

“Jeg tror, det er vigtigt, at alle får en overordnet viden, og at de dømmende holdninger til psykiske lidelser forsvinder. Man skal ikke ses som svag, bare fordi man har det svært i en periode,” siger en ung deltager.

SIND Ungdom og Psykiatrifonden understreger, at netop viden og oplysning er afgørende redskaber til at bryde tabuet og give unge mod til at handle – både på egne og andres vegne.

De trygge rum gør forskellen

Et af de mest effektfulde elementer i projektet har været samtalerne i de trygge fællesskaber. Her har unge kunnet tale frit – uden frygt for at blive misforstået eller vurderet.

“Skab en form for forbindelse mellem de unge og dem, de snakker med, gør dem trygge i selskabet og få dem til at føle sig tilpasse,” svarer en ung, da vedkommende bliver spurgt om, hvad der skal til for at gøre det lettere at tale om psykisk sårbarhed.

Flere deltagere fortæller, at det ofte var første gang, de talte åbent om deres mentale helbred – og at det var en lettelse at blive mødt med anerkendelse i stedet for bekymrede blikke eller tavshed.

Podcasts og undervisning skal starte samtalen

Som en del af “Jeg er ikke den eneste” er der udviklet en podcastserie med unge, der deler deres personlige erfaringer med psykisk sårbarhed. Projektet har også udgivet gratis undervisningsmateriale, som skal hjælpe både undervisere og elever med at tage samtalen om mental trivsel.

Materialet kan anvendes i undervisningssammenhæng – men også i andre ungeforløb og kommunale indsatser.

”Jeg er ikke den eneste viser, at unge både har lyst til og behov for at tale mere åbent om mental trivsel. De ønsker sig et samfund, hvor det er lige så naturligt at tale om psykisk sundhed som fysisk sundhed. Men det kræver, at vi alle – voksne, fagpersoner og de unge selv – tager ansvar for at skabe de rammer, hvor disse samtaler kan blomstre,” lyder konklusionen fra SIND Ungdom og Psykiatrifonden.

Fakta om projektet

• Projektet ”Jeg er ikke den eneste” er støttet af TrygFonden og har skabt rammer for dialog om mental sundhed blandt unge i hele landet.
• SIND Ungdom har 16 ungefællesskaber på landsplan, hvor unge kan mødes og finde støtte – både som deltagere og frivillige.
• Psykiatrifonden tilbyder gratis rådgivning til personer, der har brug for støtte og vejledning ved psykisk sygdom.