Kultur
Vinens Dag på Heden Vingård
Den mest usædvanlige sæson i 23 år
.
Igen i år holder landets vingårde åben vingård, så du kan få en unik mulighed for at opleve en vingård og blive klogere på dansk vinavl. På Heden Vingård har de udviklet arrangementet til også at omfatte kunsthåndværk og lokale lækkerier i den tilstødende gårdbutik.
Vinens Dag er en oplagt mulighed for interesserede til at komme helt tæt på de danske vinbønder og deres marker. Men i år står årets høst står knap for døren.
På grund af den forholdsvis kolde sommer, har der været en senere blomstring og sen modning og i forhold til et normalt vinår, er høsten ca. 4 uger bagud.
Det er den mest usædvanlige sæson vi har oplevet i de 23 år vi har dyrket vin udtaler vinbonde på Heden Vingård, Hans Magnussen. Siden 1993 har han haft stor succes med dansk produceret vin både rød, hvid og rosé. Det betyder altså, at de interesserede kan se frem til at se vinmarkerne bugne af mange og flotte druer. Om vinen overhovedet når at modne inden frosten kommer, kommer an på vejret de
næste par uger og der er brug for mere varme og sol udtaler hans Magnussen. Han er dog fortrøstningsfuld og siger, at vejret i september har været godt for årets høst.
For 12 år siden plantede Hans Magnussen 200 stokke i dag tæller han over 800 stokke der hvert år giver ca. 1000 flasker vin som er fordelt på hvid-, rød- og rosévin.
Det er altså en erfaren herre, som tager imod alle de besøgende til Vinens Dag. Det er alt fra fritidsvinavlere til vinklubber og privatpersoner der viser interesse i vinproduktionen lyder det fra vinbonden, som håber på at kunne dele erfaringer med mange interesserede til Vinens dag d. 19. september.
Arrangementet starter kl. 13, og der er rundvisninger på gården og i marken kl. 13.00 og kl. 14.30, hvor der er mulighed for at plukke vinbondens tips og tricks til succesfuld vin avl.
I gårdbutikken er der linet op med lokale kunsthåndværkere og lokale producenter står klar med smagsprøver på oste og andre lækkerier, som gør sig godt i selskab med Hans Magnussens vin.
Gratis entré og smagning.
Læs også: