Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Den nye SEAT Ibiza CUPRA

Rendyrkede præstationer, rendyrket køreglæde
Torsdag 26. november 2015 kl. 06:30

Den nye SEAT Ibiza CUPRA

.
• Fremragende præstationer med 192 hk
• 0-100 km/h på 6,7 sek.
• Nyt eksklusivt interiør – et markant, kraftfuldt design
• Optimale opkoblingsmuligheder med Full Link

I 2002 prøvekørte jeg den nye SEAT Leon Cupra. SEAT Ibiza Cupra kan næsten det samme. Tophastigheden er knap så høj, men det går stadig rigeligt stærkt til de danske veje, kan jeg se. Og udstyrslisten er blevet alen lang.

Den nye Ibiza CUPRA viser essensen af SEAT mærket i den mest rendyrkede form – et emotionelt design, fremragende præstationer og topmoderne teknologi forenes og udgør en af de mest dynamiske biler i klassen. Med de kompakte mål og den eminente funktionalitet er Ibiza CUPRA den perfekte sportsvogn til hverdagsbrug. Præstationerne fra den 1,8-liters TSI-motor er imponerende – accelerationen fra 0-100 km/h tager blot 6,7 sek., og tophastigheden ligger på 235 km/h – samtidig med en enestående effektivitet. Det nye interiør skaber en ekstraordinær kvalitetsfornemmelse, mens SEAT Full Link sikrer optimale opkoblingsmuligheder. På ét område var der dog ikke meget plads til forbedring – Ibizas emotionelle og dynamiske design er blevet modtaget helt fantastisk godt af kunderne og er en af de primære årsager til at købe den kompakte spanske model.

“Den nye generation af Ibiza CUPRA viser SEAT mærkets stærke karakter. Med sit unikke design og de enestående præstationer er Ibiza CUPRA indbegrebet af rendyrket køreglæde". Innovative opkoblingsmuligheder, et markant opgraderet interiør og endnu bedre kvalitet er blot nogle få af de vigtige områder, der viser, hvor hurtigt og vedvarende vores mærke udvikler sig".

Et nyt kapitel i succeshistorien
Første generation af Ibiza CUPRA kom på gaden i 1996, og siden da har de yderst dynamiske CUPRA-modeller udviklet sig til at blive centrale elementer for SEAT mærket. Næste kapitel i denne historie skrives af den nye Ibiza CUPRA: 192 hk, elektronisk differentialespærring XDS, højtydende bremser, CUPRA Drive Profile med justerbar støddæmpning.

Enestående præstationer, topmoderne teknologi: Den nye 1.8 TSI-motor med turbolader og kombineret direkte/indirekte indsprøjtningssystem er et kompakt stykke hightech, som sikrer ekstraordinært raffinerede præstationer med sine 192 hk. Ydelsen er 12 hk højere end forgængermodellens, men den største fordel ligger i drejningsmomentet.

I stedet for hidtil 250 Nm er der nu 320 Nm til rådighed – i et ekstremt bredt omdrejningsområde fra 1.450 til 4.200 omdr./min. Det sikrer en utroligt kraftfuld fremdrift i alle situationer. En accelerationstid fra 0 til 100 km/h på 6,7 sek. og en tophastighed på 235 km/h placerer bilen i den absolutte superliga for kompakte sportsbiler. I forbindelse med udviklingen af denne motor var der særlig fokus på forbrændingsprocessen. Foruden FSI direkte brændstofindsprøjtning har den 1,8-liters TSI-motor et inddirekte indsprøjtningssystem, som sprøjter brændstof ind for enden af indsugningsmanifolden i nærheden af vendeflapperne, hvor brændstoffet hvirvles intensivt rundt sammen med luften. Indirekte indsprøjtning anvendes i dellast, så brændstofforbruget og CO2-emissionerne reduceres.



Hightech ned i detaljen
Railtrykket i FSI-systemet er øget fra 150 til 200 bar. Direkte indsprøjtning er aktiv under start og højere belastninger og kan levere to til tre individuelle indsprøjtninger pr. cyklus. For yderligere at optimere opfyldningscyklussen har ventilstyringen nu også større frihed. Valvelift-systemet, som indstiller ventilen i to trin, fungerer både på udstødnings- og indsugningsknastakslen. Begge aksler kan justeres til enten 30 eller 60 graders krumtapvinkel.

Den 4-cylindrede motor omfatter andre innovationer med det topmoderne termostyringssystem. Kølevæskestrømmen styres af to drejeventiler med høj hastighed, der er integreret i et enkelt modul og drives af snekkegear forbundet med en elmotor. Det spiller en stor rolle i at bringe motoroliens temperatur op på driftstemperaturen så hurtigt som muligt efter koldstart. Kølevæsken forbliver i krumtaphuset i relativt lang tid, og opvarmningen af kabinen sker via det separate kredsløb til topstykket. Det betyder, at aktiveringen af den primære køler, som fordeler varmen til omgivelserne uden nogen nytteeffekt, udskydes så længe som muligt.

Perfekt for effektiviteten og præstationerne
Det nye rotationsventilmodul kan regulere vandtemperaturen til mellem 85-107 grader celsius i overensstemmelse med belastningen og motoromdrejningstallet, så der altid er det optimale forhold mellem minimal friktion og termodynamisk effektivitet. I hele kølesystemet regulerer omskiftelige ventiler varmestrømmen mellem motoren, gearkassens varmeveksler og bilens kabine.
Turboladeren i 1,8-liters TSI-motoren er også en helt ny konstruktion. Motoren er utroligt let og vejer kun 133,4 kg, hvilket gavner Ibiza CUPRAs præstationer og køreegenskaber. De teknologiske højdepunkter omfatter det nye turbolader-/udstødningsmanifoldmodul, en ny støbeproces til krumtapthuset af støbejern med en tykkelse på ca. 3 mm og krumtapakslen med fire i stedet for otte kontravægte og mindre lejediametre. Stemplerne er fremstillet af nyt og stærkere aluminium. Bundkarret er fremstillet af let plastik, og mange fastgørelser er fremstillet af aluminium.

CUPRA Drive Profile
Ibiza CUPRA er som standard udstyret med 17"-fælge og en undervogn, der er sat op til maksimal adræthed og præcision. Et nyt standardudstyrselement er CUPRA Drive Profile, som gør det muligt at tilpasse den kompakte sportsvogns karakteristik med et tryk på en knap, så den passer til førerens præferencer. Systemet giver dig mulighed for at vælge mellem komfortaffjedring og sportsaffjedring, og det ændrer desuden styretøjets karakter. Den elektroniske differentialespærring XDS forbedrer køreegenskaberne, især ved hurtig kørsel gennem sving.

Udtryksfuldt design med kraftfulde linjer
Det udtryksfulde design viser karakteren af den nye Ibiza CUPRA ved første øjekast – denne dynamiske kompakte bil har et kraftfuldt og muskuløst udseende. Det udvendige design er stadig meget moderne og modtages utroligt positivt af både kunderne og de potentielle købere. De standardmonterede bixenonlygters kantede linjer er et kendetegn for det nye SEAT designsprog, og de er perfekt integrerede i Ibizas skulpturelle udformning. LED-dagskørelyset følger forlygternes form og giver et unikt lysindtryk ligesom LED-baglygterne. De markante bageste skuldre og de eksklusive 17"-fælge understreger dens præstationer.

Et kraftigt opgraderet interiør
Opgraderingerne i det nydesignede interiør er langt mere fremtrædende. Det nye designkoncept omfatter en harmonisk balance mellem bilens markante karakter, funktionalitet og præcision – tydeligt i hver eneste linje og hver eneste overflade i det nye interiør. Sportssæderne i CUPRA har et nyt indtræk i en elegant og sporty kombination af sort stof med lysegrå elementer. Alcantara-indtræk er også tilgængeligt som ekstraudstyr. Læderrattet er en del af standardudstyret, og det samme er pedalerne i aluminiumslook.

Masser af udstyr
Med det eksklusive udstyrsniveau er den nye Ibiza CUPRA en omfattende pakke af sikkerheds- og komfortfeatures. Den har også 17" alufælge, bixenonforlygter med drejelys, LED-dagskørelys, LED-baglys, Climatronic, fartpilot og tonede side- og bagruder.
Den nye Ibiza Cupra koster kr. 215.120.
Palle Sund, sund2802@gmail.com . Kilde: seat.dk


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Alle jagter Nissan Qashqai - Biler

- Turbo uden merpris - Biler

- Ny teknologi gør forruden dyr og svær at skifte - Biler

- Hvad betyder alle de tal og bogstaver på dine dæk? - Biler

- Nye regler gør det nemmere at finde de bedste sommerdæk - Biler

- Twingo banket i bund - Biler

- Bilmærket der kører sine egne veje - Biler

- SKODA introducerer privatleasing - Biler

- Fusk med km-tallet - Biler

- Ny avanceret Ford Kuga - Biler

- Den alsidige sportsvogn blandt SUV'erne - SEAT ATECA - Biler

- KIA er klar med det danske modelprogram på den nye Optima - Biler