Del på Facebook Print siden
IDEmøbler i Aalborg ansætter top-elevAalborgMandag 20. juni 2016 kl. 08:48 . Camilla Haggren Rasmussen har netop afsluttet sin elevuddannelse i Aalborg med en af de højest mulige karakterer - og har nu fået ansættelse i IDEmøbler. 21-årige Camilla Haggren Rasmussen har god grund til at være glad og stolt. Hun har netop afsluttet sin 2-årige elevuddannelse i ILVA i Aalborg med rigtig flotte karakterer. Og derudover har IDEmøbler i Aalborg SV tilbudt hende et job som salgsassistent, som Camilla har sagt ja til. ”Jeg er helt vildt glad for at få job i IDEmøbler i Aalborg og den tillid, som IDEmøbler har vist mig. Jeg vil anbefale en elevuddannelse i IDEmøbler til alle, der ønsker at blive uddannet i butik. Personligt for mig er kontakten til kunderne noget af det, jeg allerbedst kan lide, hvor man hjælper en masse forskellige kunder i løbet af dagen med at løse deres behov for boligindretning,” siger Camilla Haggren Rasmussen. Butikschef i ILVA, Morten Nikolaisen, er glad for, at han nu kan sende Camilla videre til et job. ”Camilla er rigtig god til at sætte sig i kundernes sted og forstå deres behov. Hun er dygtig, fuld af gå-på-mod og er altid enormt positiv, som smitter af på alle kolleger i butikken. Kunderne er også super glade for hende og hendes positive tilgang til tingene,” siger Morten Nikolaisen. Camilla Haggren Rasmussen bor i Aalborg, er oprindeligt fra Biersted og er foreløbig ansat i IDEmøbler i et barselsvikariat. Hun har valgt møbelbranchen, da hun synes, der er udfordringer i at hjælpe kunderne med at tage det rigtige valg i indretningen af deres bolig. ”Og så er det et stort plus, at skoleopholdene foregår på Himmerland Golf & Spa Resort. Det er et dejligt sted, hvor vi sov i lækre hotelværelser og havde rigtig gode lærere,” siger hun. Hendes planer i fremtiden er blandt andet at udvikle sig inden for ledelsesområdet, som hun via ledelsesmodulet på sin uddannelse har stiftet bekendtskab med. ”Ledelse er et spændende fag. I perioder har jeg også haft forskellige ansvarsområder, når for eksempel min afdelingsleder har været på ferie, så ledelse er helt sikkert et interessant område,” siger hun. IDEmøbler og ILVA har i samarbejde med Tradium Retail Management i Randers sin egen elevuddannelse, der veksler mellem ophold på skole og praktik i butikken. Skoleopholdene foregår på Himmerland Golf & Spa Resort. Om IDEmøbler IDEmøbler har 33 bolighuse i Danmark. Hertil kommer tre tilknyttede bolighuse i Danmark samt ét på Færøerne ét i Grønland og ét i Island. IDEmøblers koncept er kendetegnet ved et bredt og dybt sortiment - primært til stuen, spisestuen, soveværelset og haven - i godt design og god kvalitet. IDEmøblers landsdækkende netværk af butikker har et gennemsnitligt salgsareal på 3000 kvadratmeter. Læs mere på www.ide.dk.
Flere i denne sektion: - Informationsmøde om politiuddannelsen - aalborg - Ny kundechef til MT Højgaard - Aalborg - Ny projektleder til Intego - Aalborg - 71 procent flere bolighandler i Aalborg Kommune - Aalborg - IDEmøbler i Aalborg ansætter top-elev - Aalborg - Ny Executive Coach hos Job Vision A/S - Aalborg - Mads Krogh byder Mads Krog velkommen - Aalborg - DI: Brug for øget nordjysk samarbejde - Aalborg - Virksomheder efterlyser lærlinge - Nordjylland - Maj-rekord i Aalborg Lufthavn - Aalborg - Mikael Vest tiltræder som formand - Aalborg - CT-scanner til kæledyr i Gistrup - Aalborg |