Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Hele Nordjylland skal løfte Landsstævnet i Aalborg

Aalborg
Torsdag 25. august 2016 kl. 14:34

Hele Nordjylland skal løfte Landsstævnet i Aalborg

.
29. juni 2017 skydes DGIs landsstævne i Aalborg officielt i gang – og forud går et omfattende arbejde med at skabe rammerne. Et arbejde som foreningslivet i hele Nordjylland tager del i.

Når Danmarks største idrætsfestival for første gang kommer til Nordjylland, bliver store dele af nordjysk foreningsliv en naturlig del af at skabe de fantastiske rammer for alle deltagerne. Det kræver nemlig et omfattende setup at lave så stor en event for 25.000 deltagere.

”For os er det essentielt at få involveret så mange foreninger som muligt i at skabe en oplevelse for livet for de mange deltagere – og selvfølgelig også for foreningslivet. Det kræver rigtig mange ressourcer at skabe en event af den størrelse – og der er rigtig meget lokal ekspertise vi gerne vil gøre brug af”, fortæller Peter Otto Yde Thomsen som er projektchef i DGI Nordjylland og ansvarlig for de frivillige under Landsstævnet.

Allerede nu er arbejdet med at finde foreninger til det frivillige arbejde i gang – og der afholdes i løbet af september ti kommunemøder i hele landsdelen, så alle foreninger har mulighed for at høre hvad det indebærer at være en del af Landsstævne 2017.

”Vi gør et stort nummer ud af, at komme ud i hele landsdelen, og møde foreningslivet. På møderne tegner vi billedet af hvad det er for en kæmpe event, der kommer til Nordjylland – både i forhold til at være aktiv, frivillig og tilskuer. Samtidig skitserer vi de frivillige opgaver og synliggør hvad foreningslivet får ud af at være en aktiv medspiller – både økonomisk og organisatorisk. Vi har som målsætning, at hele Nordjylland tager del i værtskabet – og er en aktiv del af Danmarks største idrætsfestival”, slutter Peter Otto Yde Thomsen af.

Kommunemøderne starter 5. september i Frederikshavn og slutter af 29. september i Aalborg. Information om mødernes placering og datoer i de enkelte kommuner kan findes på www.dgi.dk/landsstaevne/frivillige


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Mandagens strømpris - Aalborg

- Nordjyske Museer: Besættelseshistorien hitter i Hobro - Aalborg

- Nordjyske Josephine er med til at gøre PreMed endnu bedre - Aalborg

- Yderligere tre byer på Grøn nærmer sig udsolgt: Stadig billetter tilgængelige i Aalborg - Aalborg

- Aalborg Universitet: Du får ikke ondt i ryggen af at løfte tunge ting - Aalborg

- Retten i Aalborg giver 'Rigtige mænd'-kendis konkurskarantæne - Aalborg

- Mathias Krogh er ny akademichef for AaB Akademiet - Aalborg

- Unikt tilbud: Hjertepatienter kan få særlig robotoperation i Aalborg - Aalborg

- Operatører til opsætning af ladestandere til elbiler i Aalborg er nu fundet - Aalborg

- Narkobilist sigtet for salg af narkotika - Aalborg

- Gå en tur for den gode sag - Agria Hundegåtur 2024 - Aalborg

- Bi-venligt blomsterflor og utæmmet græs vil brede sig i Danmark til sommer - også hos dig? - Aalborg