Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Kom og hør øjenopereret ægtepars fantastiske historie

Aalborg
Fredag 26. august 2016 kl. 14:29

Kom og hør øjenopereret ægtepars fantastiske historie

.
Når EuroEyes den 31. august holder infoaften på Phønix Hotel, kan alle nordjyder høre, hvordan de, ligesom ægteparret Hanne og Ole Ravn Andersen, kan få et knivskarpt syn helt uden brug af briller eller linser.

Mange midaldrende har på et tidspunkt bandet deres læsebriller langt væk, men nu kan de undgå frustrationerne. Med en såkaldt linseudskiftning kan man nemlig i dag afhjælpe de synsproblemer, alle oplever med alderen, og det er der rigtig mange, der har fået øjnene op for. Til infomøde på Phønix Hotel den 31. august kan interesserede blive klogere på alt om operationen, når EuroEyes’ cheflæge og erfarne øjenkirurg Jannik Boberg-Ans forklarer klinikkens metoder og procedurer.

Til infoaftenen vil ægteparret Hanne og Ole Ravn Andersen fortælle deres personlige historie om, hvordan de sammen fik foretaget en linseudskiftning, og hvad det har givet dem af forøget livskvalitet. De er begge i begyndelsen af 50’erne, hvor alderssyn naturligt gør læse- og skærmbriller til et nødvendigt hjælpemiddel.

– Jeg stod over for at beslutte, om jeg skulle bruge mange penge hos en optiker for at få briller eller linser med glidende overgang, eller om jeg skulle investere i den permanente løsning med en operation. Med udsynet til et liv helt fri for briller og læsebriller bestilte jeg tid til en forundersøgelse ved EuroEyes i Aalborg til både Ole og mig selv, fortæller Hanne Ravn Andersen, der til daglig arbejder som studievejleder i Aalborg.

Fjernede også grå stær
Ved forundersøgelsen fik Hanne Ravn Andersen konstateret begyndende grå stær, hvilket kun styrkede hendes mod på operationen. Den meget almindelige øjensygdom kureres nemlig også med en sådan operation. Omvendt havde husbonden flere gange besluttet at droppe indgrebet op til deres fælles operationsdag.

– Jeg var meget nervøs op til operationen, men da vi kom ind på klinikken, blev jeg mere rolig, og efter Hanne kom glad ud fra operationslokalet og allerede på det tidspunkt kunne se meget bedre end før, besluttede jeg også at tage skridtet. Det er jeg enormt glad for nu, hvor dagligdagen uden briller er blevet meget lettere, forklarer den selvstændige erhvervsdrivende, hvis begejstring for operationen deles af hustruen.

– Det var helt fantastisk at åbne øjnene efter operationen. I de efterfølgende dage blev jeg konstant overrasket over, hvor smuk selv en grå og kedelig himmel er. Det var en stor oplevelse. Farverne var pludselig kraftigere, og jeg kunne se nuancer, som jeg ikke har kunnet længe, beskriver Hanne Ravn Andersen, der under to timer efter operationen kunne nærlæse brochurer på en uddannelsesmesse, selvom hun egentlig havde taget fri fra arbejde.

Ægteparret har støttet hinanden og delt tanker om indgrebet gennem hele processen.

– Det har været både sjovt og betryggende at have hinanden. Når Ole sagde, han var bange, svarede jeg: ”Kom nu, det skal bare overstås.” Nu er vi begge to bare så glade for, at vi fik det gjort. Vores syn er cirka 120 procent af gennemsnitssynet for en 20-årig, og vi kan leve resten af vores liv uden nogensinde at skulle bøvle med briller eller bekymre os om grå stær, forklarer Hanne Ravn Andersen.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Bi-venligt blomsterflor og utæmmet græs vil brede sig i Danmark til sommer - også hos dig? - Aalborg

- Flere personer bortvist fra fastfoodrestaurant - Aalborg

- Lørdagens strømpris - Aalborg

- Stor spænding frem mod søndagens kamp - AaB mod Hobro IK - Aalborg

- Indbrud i Margrethekirken - Aalborg

- Retten i Aalborg: Direktør dømt for snyd med tolkemidler - Aalborg

- Får det betydning? Højholt i karantæne i søndagens kamp for AaB - Aalborg

- Midtjylland snuppede priserne foran næsen af Aalborg ved DM i Company Programme - Aalborg

- Stroke er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark: Strokedag den den 7. maj - Aalborg

- Tilskud skal give elcyklister nem adgang til opladning - Aalborg

- Prøv det nye indendørs livreddertårn i Haraldslund Vand- og Kulturhus - Aalborg

- Boligforening opfordrer til at huske både oplandsbyerne og hovedbyen - Aalborg