Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Arvid og Alberte sætter fut i Vejgaard Østre Skole og Aalborg Friskole

Aalborg
Torsdag 29. september 2016 kl. 07:34

Arvid og Alberte sætter fut i Vejgaard Østre Skole og Aalborg Friskole

.
Tirsdag den 4. oktober får børnene i 0. - 2. klasse på Vejgaard Østre Skole og Aalborg Friskole sig en glad overraskelse, når Sundhedsugernes to maskotter, Arvid og Alberte, giver bolden op til sjov og ballade. Sundhedsugerne er en del af det landsdækkende sundhedsprojekt Aktiv Året Rundt, som er støttet af Nordea-Fonden.


Børnene i 0. - 2. klasse på Vejgaard Østre Skole og Aalborg Friskole ved ikke, at tirsdag den 4. oktober bliver en ekstra god skoledag med garanti for gode grin. Klokken henholdsvis 9.00 og 10.30 overrasker Aktiv Året Rundts to maskotter Arvid og Alberte nemlig børnene med en danseevent, hvor eleverne selv skal på gulvet og danse til Sundhedsugernes temasang "Brug Bolden" sammen med de to skønne maskotter.
Sundhedsugerne løber i ugerne 39, 40 og 41 og er hovedeventen i Danmarks største sundhedsprojekt for skoleelever, Aktiv Året Rundt. Projektets mål er, at børnene opnår sundere vaner og oplever, at det kan være sjovt at være sund.
I årets projekt får hver elev en bold, som skal sættes i spil på alle mulige måder, så kroppen får masser af bevægelse på en sjov måde. Lærerne i de tilmeldte klasser får hæftet "Brug bolden hele skoledagen", som giver bud på hvilke aktiviteter, man kan lave sammen med børnene i skolen for at nå kravet om de daglige 45 minutters bevægelse. Der er inspiration til både pauser og timer. Det er nemt at deltage, og som lærer bestemmer man selv i hvilket omfang, man vil deltage med sin klasse.
- Vores mål er ikke kun, at eleverne får sundere vaner - det skal ske samtidig med, at børnene synes, at det er sjovt. Det er det, der giver den vedvarende effekt, siger projektleder og lektor ved Center for Sundhedsfremme Anders Flaskager, som er begejstret for den enorme tilslutning.
I år deltager hele 375.900 børn fra hele landet i Aktiv Året Rundt. Det svarer til to tredjedele af alle Danmarks skolebørn. Projektet har rod i UC SYDs nationale videncenter KOSMOS (KOst, MOtion og Sundhed), som hører til på UC SYDs campus i Haderslev.

FAKTA OM AKTIV ÅRET RUNDT
Arrangør: UC SYD
Støttet af: Nordea-fonden
Nationale initiativer: Sundhedsugerne, Naturløbet, Skolerne Danser, Skolernes Find Vej Dag, Skolebrydedag, Skolebordtennis, Skolernes Floorballdag Hjemmeside: www.aktivaaretrundt.dk
Antal deltagende skolebørn:375.900
Mød os også på Facebook, hvor du kan se årets musikvideo med Jacob Riising og Sebastian Klein.

Foto: Arvid og Alberte kører landet tyndt i Sundhedsugerne og skaber glæde på flere skoler hver dag. Her er det et billede fra en skole i Svendborg. (Pressefoto)






© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Forskningschef i Aalborg Kommune bliver ny sundhedsfremmechef i Center for Sundt Liv og Trivsel - Aalborg

- Aalborg Håndbold melder klar til Final 4 - Aalborg

- To mænd på ladcykel i voldstomt styrt - den ene er lagt i kunstig koma - Aalborg

- Regionen og erhvervsskoler i Nordjylland vil lære de unge at bruge kunstig intelligens - Aalborg

- Alt for høj musik i Damstræde - Aalborg

- Indbrud i villa på Landlystvej - Aalborg

- Torsdagens strømpris - Aalborg

- Nye regler fra i dag: Gratis at medbringe i busser og tog - Aalborg

- Rude knust ved indbrud på skole i Nørresundby - Aalborg

- Flere vælger en humanistisk konfirmation - også i Aalborg - Aalborg

- Brandvæsen talstærkt kaldt til Laurits Hauges Vej - Aalborg

- Aalborgenser tiltræder som ny underdirektør i Motorstyrelsen - Aalborg