Del på Facebook Print siden
Aalborg Uddrag af døgnrapporten 18. oktoberNordjyllands politiTirsdag 18. oktober 2016 kl. 11:20 . Narkopåvirket bilist Patruljen standsede den 18/10-2016 omkring midnat en bilist på Nordjyske Motorvej i sydgående retning. Det viste sig, at bilisten var påvirket af euforiserende stoffer, hvorfor han blev anholdt og medtaget til udtagelse af en blodprøve. Derudover var bilisten også i besiddelse af 0,68 gram hash, hvorfor der også venter ham en sigtelse for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Tyv overrasket under indbrud i garage En beboer på Anemonevej i Nørresundby havde den 17/10-2016 kl. ca. 2200 et ærinde i sin garage. Da han gik ind i garagen, overraskede han en tyv, der havde skaffet sig adgang til stedet. Tyven - der skyndsomst løb fra stedet – beskrives som: A: mand, ca. 180 cm, mørk i huden, klippet fuldskæg, iført mørke bukser, blå dynejakke, mørk hue samt kondisko. Vred og tørstig butikstyv Patruljen blev den 17/10-2016 kl. ca. 1500 tilkaldt til et supermarked på Danmarksgade i Aalborg i forbindelse med, at personalet havde opdaget, at en kunde havde begået butikstyveri. Det viste sig, at kunden havde stjålet 6 stk. Tuborg Classic, som han ikke var glad for at aflevere – udover at være meget vred, var butikstyven i øvrigt ikke særligt samarbejdsvillig. Situationen endte med, at patruljen måtte anholde butikstyven, og han fik efterfølgende nogle timers ophold i detentionen. Spiritus, sodavand m.m. stjålet fra kælderrum Tyve havde i perioden 10/10-2016 – 16/10-2016 skaffet sig adgang til et kælderrum på Gammel Kongevej i Nørresundby. Tyvene havde brudt kælderdøren op og havde stjålet diverse spiritus, sodavand og nogle chips – samt en sækkevogn, der formentlig gjorde det lettere at transportere tyvegodset. Hvis du ved noget, så kontakt Nordjyllands Politi på 114. Nummerplader stjålet fra 2 biler Tyve stjal i perioden 14/10-2016 – 17/10-2016 et sæt nummerplader fra en sølvfarvet Fiat Ducato, medens denne var parkeret på Storemosevej i Vodskov. Nummerpladerne har reg.nr. CF95760. Tyve stjal i tidsrummet 14/10-2016 kl. 1630 – kl. 1930 et sæt nummerplader fra en sølvgrå Toyota Yaris, medens denne var parkeret i Strubjerg i Nørresundby. Nummerpladerne har reg.nr. VB58955 Begræns risikoen for tyveri af nummerplader - skru dem fast. Det har i øvrigt været lovpligtigt fra 15. november 2015.
Flere i denne sektion: - Uddrag af døgnrapporten 29. maj - Nordjyllands politi - Uddrag af døgnrapporten 24. maj - Nordjyllands politi - Hold til højre – så er der plads til alle - 112 - Person fundet i havnen identificeret - aalborg - Uddrag af døgnrapporten 18. maj - Nordjyllands politi - Uddrag af døgnrapporten 17. maj - Nordjyllands politi - Uddrag af døgnrapporten 16. maj - Nordjyllands politi - Uddrag af døgnrapporten 15. maj - Nordjyllands politi - Beruset bilist mørklagde lyskryds - aalborg - Uddrag af døgnrapporten 11. maj - Nordjyllands politi - Uddrag af døgnrapporten 10. maj - Nordjyllands politi - Uddrag af døgnrapporten 9. maj - Nordjyllands politi |