Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Mou skal være mere indbydende

Mou
Torsdag 8. december 2016 kl. 07:06

Mou skal være mere indbydende
Frivilligt arbejde er nærmest en selvfølge i Mou. Her yder tre fra ”det grønne hold” deres indsats i bymidten.


.
Af Bruno Larsen, Limfjordsnyt/Vort eget blad
-
- Vi bliver både hørt og taget seriøst, lyder det spontant fra Claus Okdahl, formand for Mou Borgerforening. Reaktionen kommer ovenpå resultatet af en henvendelse til kommunen.
Henover sommeren har Mou Borgerforenings bestyrelsen afviklet en gennemgang af byen, og i et 15 sider langt dokument har bestyrelsen beskrevet en række forsømte forhold eller områder i og omkring Mou.

Positivt svar
Borgerforeningens bestyrelse vurderer Aalborg Kommunes svar som positivt, og de første resultater er allerede synlige; en ny bænk ved brugsbutikken, en delvis renovering af å-broen ved fjordstien (bag Fjordhaven) samt beskæring af træer og buske, som forstyrrede udsynet til trafikskilte.
Claus Okdahl fortæller, at parkeringspladsen et par kilometer ude ad Dokkedalvej vil blive belagt med stabilgrus, og i løbet af vinterhalvåret foretager kommunen en udtynding af beplantningen ved p-pladsen.

Rapport justeres
Han afslører også, at der igen vil blive plantet træer langs ”friarealet” ved Dagli' Brugsen ud mod Gl. Egensevej. I svaret fra kommunen oplyses det, at der skal plantes ”Populus Tremula Erecta”, som mange nok kender som søjlebævreasp eller pyramideasp.
- De resterende punkter i vores rapport er sendt videre til behandling i det kommunale system, oplyser Claus Okdahl, der tilføjer, at rapporten skal ajourføres løbende. Borgerforeningsbestyrelsen foretager også en bygennemgang i det nye år.
Sigtet er, at Mou skal fremstå så indbydende og så velholdt som muligt. Derfor modtager borgerforeningen gerne forslag fra interesserede bysbørn.

Frivilligt arbejde er nærmest en selvfølge i Mou. Her yder tre fra ”det grønne hold” deres indsats i bymidten.

© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Nu rammer pollenbombe med både græs og birk - Aalborg

- Forskningschef i Aalborg Kommune bliver ny sundhedsfremmechef i Center for Sundt Liv og Trivsel - Aalborg

- Aalborg Håndbold melder klar til Final 4 - Aalborg

- To mænd på ladcykel i voldstomt styrt - den ene er lagt i kunstig koma - Aalborg

- Regionen og erhvervsskoler i Nordjylland vil lære de unge at bruge kunstig intelligens - Aalborg

- Alt for høj musik i Damstræde - Aalborg

- Indbrud i villa på Landlystvej - Aalborg

- Nye regler fra i dag: Gratis at medbringe i busser og tog - Aalborg

- Rude knust ved indbrud på skole i Nørresundby - Aalborg

- Flere vælger en humanistisk konfirmation - også i Aalborg - Aalborg

- Brandvæsen talstærkt kaldt til Laurits Hauges Vej - Aalborg

- Aalborgenser tiltræder som ny underdirektør i Motorstyrelsen - Aalborg