Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Sølvnål til SSB's kridtmester

Storvorde
Tirsdag 28. februar 2017 kl. 07:34

Sølvnål til SSB's kridtmester

.
Tekst: Bruno Larsen
-
Et af højdepunkterne ved årets generalforsamling i Storvorde-Sejlflod Boldklub (SSB) var overrækkelsen af en sølvnål fra DBU Jylland – en sjælden hæder til en fodboldfrivillig. Kriterierne for sølvnålen er opført nederst i denne omtale.
Sølvnålen blev tildelt 68-årige Leif Andersen med mellemnavnet Ingemann. For mange er han nok bedst kendt som Bold-Leif. Overrækkelsen blev foretaget af SSB-formand Sten Kristensen, som det fremgår af nærværende foto.
-
Leif Andersens virke i SSB kan føres tilbage til tirsdag 26. februar i 1991. Her var han til ”samtale” med tre legendariske, nu afdøde, SSB-skikkelser, Kaj Simonsen, Edgar Hansen og Svend Hansen – fodboldklubbens tre eneste æresmedlemmer. Her præsenterede de jobbet med pasning af bolde og opkridtning af streger.
Dengang var der to 11-mandsbaner og én 7-mandsbane. I dag er der to 11-mandsbaner og to 7-mandsbaner (til tider flere), fire 5-mandsbaner og syv 3-mandsbaner. Og når de alle skal have en gang kridt, går Bold-Leif ikke færre end 10 kilometer.
Nogle af ovenstående oplysninger er optegnet i et internt skrift, hvor Leif Andersen nøje har beskrevet udviklingen i jobbet, som han i denne måned har bestridt i hele 25 år.
I skiftende årskalendere har han opført hvert eneste arbejde siden foråret for 25 år siden. I kommentarfeltet kan du se Bold-Leifs allerførste notat vedrørende SSB i en 1991-kalender fra SiD.
-
DBU JYLLANDS SØLVNÅL - indstiftet i 1966, tildeles ledere og trænere, som har gjort sig særlig fortjent ved deres arbejde for fodbolden inden for unionen eller dens klubber.
Der skal være tale om min. 15 års arbejde som ulønnet leder og træner i en klub - enten i bestyrelse eller udvalg.

© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Gå en tur for den gode sag - Agria Hundegåtur 2024 - Aalborg

- Bi-venligt blomsterflor og utæmmet græs vil brede sig i Danmark til sommer - også hos dig? - Aalborg

- Flere personer bortvist fra fastfoodrestaurant - Aalborg

- Lørdagens strømpris - Aalborg

- Stor spænding frem mod søndagens kamp - AaB mod Hobro IK - Aalborg

- Indbrud i Margrethekirken - Aalborg

- Retten i Aalborg: Direktør dømt for snyd med tolkemidler - Aalborg

- Får det betydning? Højholt i karantæne i søndagens kamp for AaB - Aalborg

- Midtjylland snuppede priserne foran næsen af Aalborg ved DM i Company Programme - Aalborg

- Stroke er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark: Strokedag den den 7. maj - Aalborg

- Tilskud skal give elcyklister nem adgang til opladning - Aalborg

- Prøv det nye indendørs livreddertårn i Haraldslund Vand- og Kulturhus - Aalborg