Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Erhvervspraktik former vores fremtid

aalborg
Mandag 10. april 2017 kl. 09:47

Erhvervspraktik former vores fremtid

.
Af formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Ole Bæk Pedersen

Det har stor betydning for den enkelte elev, men også for vores landsdel, hvordan folkeskolerne hjælper eleverne med at vælge ungdomsuddannelse. Det er bestemt ikke lige meget, om de får at vide, at gymnasiet er den lige vej mod en god fremtid, eller om de også hører om alle de andre muligheder for ungdomsuddannelser og jobs, der findes.
I dag er der flest unge, som vælger gymnasiet, og det har den konsekvens, at vi i år 2025 kommer til at mangle 60.000 faglærte. Det rammer også os her i Nordjylland, hvor virksomhederne vil få svært ved at finde de medarbejdere, de har behov for.

Det er nødvendigt, hvis vi skal fremtidssikre vores lokale virksomheder, at kommunerne og folkeskolerne får erhvervspraktikken ind som et fast tilbud til eleverne i 7., 8. eller 9. klasse, ligesom de også skal gøre en indsats for at oplyse de unge, om de mange forskellige ungdomsuddannelser. Ellers får vi aldrig uddannet de faglærte, som vores virksomheder har brug for, og så får vi problemer med at holde produktionen i gang - ikke bare i Nordjylland men i hele Danmark.
Et tilbud om erhvervspraktik og en kommunal erhvervsplaymaker, der sikrer kontakten mellem skoler og erhvervsliv, er en del af det at være en erhvervsvenlig kommune.

Derfor vil det også være en af de ting, som kommunerne bliver målt på, når Danmarks mest erhvervsvenlige kommune bliver kåret senere i år. Samtidig giver praktik også de unge i folkeskolen mulighed for at se både en arbejdsplads og et fag an, inden de beslutter sig for, hvilken ungdomsuddannelse, de gerne vil have. Erhvervspraktik er et plus for alle parter.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Mandagens strømpris - Aalborg

- Nordjyske Museer: Besættelseshistorien hitter i Hobro - Aalborg

- Nordjyske Josephine er med til at gøre PreMed endnu bedre - Aalborg

- Yderligere tre byer på Grøn nærmer sig udsolgt: Stadig billetter tilgængelige i Aalborg - Aalborg

- Aalborg Universitet: Du får ikke ondt i ryggen af at løfte tunge ting - Aalborg

- Retten i Aalborg giver 'Rigtige mænd'-kendis konkurskarantæne - Aalborg

- Mathias Krogh er ny akademichef for AaB Akademiet - Aalborg

- Unikt tilbud: Hjertepatienter kan få særlig robotoperation i Aalborg - Aalborg

- Operatører til opsætning af ladestandere til elbiler i Aalborg er nu fundet - Aalborg

- Narkobilist sigtet for salg af narkotika - Aalborg

- Gå en tur for den gode sag - Agria Hundegåtur 2024 - Aalborg

- Bi-venligt blomsterflor og utæmmet græs vil brede sig i Danmark til sommer - også hos dig? - Aalborg