Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Cirkus Arena åbner sin eventyrbog i Aalborg

aalborg
Tirsdag 25. april 2017 kl. 06:41

Cirkus Arena åbner sin eventyrbog i Aalborg

.
CIRKUS ARENA ÅBNER SIN EVENTYRBOG I AALBORG

Motor Mille styrer slagets gang, når Arena for første gang nogensinde åbner op for sin store eventyrbog med magiske cirkushistorier fra hele verden. Det sker fra torsdag d. 4. maj til søndag d. 7. maj i Aalborg ved Fjordmarken. Tre af de seks forestillinger i byen er allerede udsolgte.
Instruktør Mille Gori udtaler: - ”I år er det en helt nytænkt forestilling med eventyr og nyskrevet cirkus-popmusik, der skal binde forestillingen sammen og ramme både børn og voksne”.

Vær med når eventyrene kommer til live i manegen Arenas cirkusdirektør Benny Berdino skal til at sætte gang i de mange eventyrlige fortællinger, da han bliver afbrudt af børnenes tv-helt Motor Mille, som herefter får lov til at styre slagets gang, når eventyrene kommer til live ét efter ét. I cirkusteltet er der nemlig både bøllerne fra Balladegade, fortryllende cirkusprinsesser, 10 hvide araberhingste, svævende trapezpiger, sangglade dromedarer som har øvet sig et helt år, og jongløren der kan gribe alt mellem himmel og jord. Men bare rolig! Vi har mange flere numre på spil, og sammen kommer I til at møde artister i verdensklasse, for på magisk vis bærer de alle sammen rundt på deres helt eget eventyr.
Nytænkning og cirkus-pop Denne sæson tager Cirkus Arena hul på en helt nytænkt cirkusforestilling med nyskrevne cirkushits, som tager børn og voksne med ind i eventyrenes magiske verden.

Den nye form er blevet godt modtaget blandt publikum og anmeldere, og i Cirkus Arena glæder vi os over alle de stjerner, som er drysset ned over forestillingen.

"Du mille for en succes", skriver Rud Koefoed fra Ajour Press og giver forestillingen topkarakter med seks stjerner. Lige i hælene med fem stjerner følger Henrik Lyding fra Jyllands-Posten trop med ordene: "En særdeles vellykket cirkusoplevelse (...). Motor Mille er måske den bedste cirkuskonferencier, jeg endnu har set"!

Cirkusdirektør Benny Berdino udtaler: - ”I Cirkus Arena er vi meget glade for de flotte tilkendegivelser, vi har fået, for vi er stolte af forestillingen og af Motor Mille og de mange artister, som gør det helt fantastisk. Når man går nye veje, er det altid spændende, hvordan resultatet bliver, og nu glæder jeg mig til at vise det til hele Danmark”.

Det samme gør Mille Gori som har været draget af cirkus lige siden, hun var helt lille. Mille Gori fortæller: - ”Som barn var jeg fuldstændig fascineret af cirkus' magiske univers, og jeg var faktisk klar til at stikke af med et, da jeg var seks år gammel. Dén var mine forældre dog ikke helt med på, så min mor lærte mig, at jeg sagtens kunne have et helt cirkus i haven, hvis blot jeg brugte min fantasi. Nu er drømmen blevet til virkelighed, og jeg nyder at komme rundt i landet”.

Fakta om Cirkus Arena
- Cirkus Arena er Nordens største cirkus og blev grundlagt i 1955 af Arne Victor Berdino Olsen.
- Over 100.000 har allerede sikret sig billet til en af sæsonens forestillinger.
- Motor Mille og Bubber deler sæsonen i mellem sig. Motor Mille åbner eventyrbogen fra den 23. marts til den 31. maj. Herefter giver hun eventyrbogen videre til Bubber.
- Læs mere på www.arena.dk
Spilleperiode 2017
- Jylland: 11. april til 09. juni
- Fyn: 10. juni til 22. juni
- Sjælland og øerne: 24. juni til 15. juli & 24. juli til 3. september
- Bornholm: 16. juli til 22. juli
Stjernedrys over forestillingen
★ ★ ★ ★ ★
" En eventyrforestilling med indlagte børnepopsange
for hele familien".
Jyllands-Posten
5 ud af 5 stjerner "Forestillingen har ALT, hvad et cirkus skal have (...).
Anna på 8 år og Magnus på
4 år havde en FEST - og det havde mor og far også".
Testfamilien.dk
★ ★ ★ ★ ★ ★
"DU MILLE FOR EN SUCCES”
Ajour Press Intl.
★ ★ ★ ★ ★
"Forrygende flot
og femstjernet".
KOP kultur
★ ★ ★ ★
"Cirkus Arena evner
blandingen af tradition og nødvendig fornyelse."
Berlingske
★ ★ ★ ★ ★
"RET overvældende".
Gregers Dirkinck Holmfeldt
★ ★ ★ ★
"Hvor er det fantastisk,
at cirkus kan give børn lyst til at følge deres drømme". Scenekanten

© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Mandagens strømpris - Aalborg

- Motorcyklerne er på gaden igen: sådan kommer 7 ud af 10 til skade - Aalborg

- Koch stopper som Pirat og velkommen til Weichel - Aalborg

- Har du tænkt på, hvad der skal ske med din Facebook efter din død? - Aalborg

- Nye regler fra Skatterådet: Endnu en skat på vej - Aalborg

- Drømmer du om en karriere blandt blå blink? Kom til åbent hus på Politiskolen i Vejle - Aalborg

- Promille på 1,35 bag rattet - Aalborg

- Politiet er klar til at opruste med flere ANPG-kameraer - Aalborg

- NEU vender tilbage i morgen - Aalborg

- Ældre kvinde blev offer for kontaktbedrageri - Aalborg

- Hundetyv omkring Netto i Lindholm - Aalborg

- Kom til aftenkaffe med Pia Olsen Dyhr og Inger Støjberg - Aalborg